Persondata politik

Eriksen: En sejr ville have været fortjent

Christian Eriksen mener, at Danmark fortjente at vinde onsdagens testkamp mod Tyrkiet

Fodbold Mest læste

Seneste i Fodbold

EKSTRA Sport og spil

 

Nu var det bare en træningskamp, og derfor betød resultatet ikke alverden. Men derfor er Christian Eriksen alligevel ærgerlig over, at Danmark kun fik uafgjort 1-1 mod Tyrkiet i Istanbul onsdag aften.

- Det havde været fortjent, hvis vi havde fået tre point. Vi sad godt på det spillemæssigt, så jeg synes, at vi fortjente lidt mere, siger Eriksen.

Han indrømmer, at de nye ansigter i den afbudsramte startopstilling krævede lidt tilvænning og omstilling.

- Der var lidt rod i de første fem minutter, men efter det fandt vi ud af, at vi faktisk havde meget plads, og så synes jeg, at vi gjorde det meget godt i første halvleg og store dele af anden halvleg, siger Eriksen.

Læs mere: Se også: Casper Sloth fik vist sine forcer frem

Han mener, at Danmark trods blot to sejre i landskampåret 2012 kan tage en masse positivt med ind i næste forår og de vigtige VM-kvalifikationskampe, der venter.

- Vi har undervejs bevist, at vi kan være med mod de store hold. Og at vi spillemæssigt er godt med i dag, selv om vi har mange afbud, viser også, at vi har en bred trup, siger Ajax-spilleren.

Christian Eriksen har spillet med i alle Danmarks 10 A-landskampe i år.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Linette K. Jespersen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik