Gå til artikel om 1 sek Gå til artikel
Gå til artikel
VM 2014

Lindegaard: Jeg har været uheldig

David De Gea har nu to gange udnyttet, at Anders Lindegaard er blevet skadet i Manchester United

  • Anders Lindegaard spillede senest, da Manchester United tabte 4-5 til Chelsea i den engelske liga cup. (Foto: AP/Matt Dunham)
Anders Lindegaard spillede senest, da Manchester United tabte 4-5 til Chelsea i den engelske liga cup. (Foto: AP/Matt Dunham)

Anders Lindegaard har to gange været tæt på at etablere sig som førstevalg i Manchester Uniteds mål, men begge gange er han blevet skadet.

Den 28-årige landsholdskeeper har været frustreret over sine uheld, men regner med, at han endnu en gang kan kæmpe sig tilbage i målet hos den engelske storklub, hvor David De Gea lige nu er manager Alex Fergusons foretrukne.

- Det er frustrerende, at jeg er blevet stoppet af de skader. Det var ikke så alvorligt sidste gang, men ikke mindre ærgerligt, siger Lindegaard.

- Hvad har skaderne betydet for din position i United?

- Det er jo bare at kigge på fakta, og de viser, at David har spillet de sidste seks-syv kampe i træk, og det er til hans fordel. Men jeg ved, hvad der skal til, og det skal jeg levere for, at det bliver min tur igen, siger Lindegaard.

Læs også:

Se også: Lindegaard langer ud efter Viasat-sportschef

Lige som i oktober var det en ankelskade, der satte en stopper for danskeren i januar. Dengang havde Lindegaard også kæmpet sig forbi David De Gea i målmandshierarkiet, men måtte afgive pladsen.

- Anklen har ikke været ordentlig fit før nu. Jeg har haft problemer, efter at jeg rev nogle ledbånd over, og jeg har ikke kunnet sparke ordentligt i 9-10 måneder. Det er først begyndt at blive godt nu, siger Lindegaard.

Læs også:

Se også: Lindegaard retter kritik mod pressen

- Er du skrøbelig, eller er du bare meget uheldig?

- Det er ikke muskelskader, som jeg kan give mig selv skylden for. Det er en trøst for mig. Det er uheldige skader, som kan ske for alle og enhver og er lidt sammenligneligt med at brække et ben.

- Man kan selvfølgelig være dum og klatre op i et træ og falde ned og brække benet. Den slags kan man kun takke sig selv for, men sådan har det ikke været, siger Lindegaard.

Målmanden er lige nu samlet med det danske landshold, der onsdag afslutter landsholdsåret med en testkamp mod Tyrkiet i Istanbul.

Læs også

Følg Ekstra Bladet Sport

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet Sport
Mest læste VM 2014
Hent flere
Tipsbladet
Europa: Otte år siden dansk klubfodbold har været så god
Optakt: AC Horsens - AaB
Divisionsprofil er varm i Superligaen: Vil spille på et højere niveau
Medie: FCK har afvist tilbud fra Brøndby og FCN
Transfervarm EfB-spiller: Der kan ske mange ting
Europa League-skuffelse til Højbjerg, mens Celta Vigo- og Ajax-danskere er videre
Seneste i VM 2014 Fodbold
EKSTRA Sport og spil
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Linette K. Jespersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen