VM 2014

Wieghorst: Viktor er ikke en døgnflue

- Jeg vil altid blive bedre og forsøge at træne hårdt hver dag, siger Viktor Fischer selv

  • Morten Wieghorst må undvære Viktor Fischer mod Tyrkiet - kometen er udtaget til A-landsholdet. (Foto: René Schütze)
Morten Wieghorst må undvære Viktor Fischer mod Tyrkiet - kometen er udtaget til A-landsholdet. (Foto: René Schütze)
1 af 1

Mest læste VM 2014

Hent flere
Nyhedsbrev Sport
Få det seneste døgns største og vigtigste sportsnyheder direkte i din indbox - hver eftermiddag.

EKSTRA Sport og spil

Hent flere
 

Morten Wieghorst må undvære holdets store stjerne, når U20-landstræneren her til aften flyver til Tyrkiet med sit talenthold. Viktor Fischer er nemlig blevet rykket op fra U20-holdet til A-landsholdet.

Og selvom det er tidligt i Fischers karriere, er Wieghorst ikke i tvivl om, at der er mere i vente fra den 18-årige Ajax-komet.

- Han er ikke en døgnflue, sagde Wieghorst til ekstrabladet.dk i forbindelse med U20-holdets træning i Brøndby mandag eftermiddag, inden Viktor Fischer blev forfremmet til A-landsholdet på grund af flere afbud til Morten Olsen.

Læs også:

Se også: Varme Viktor udtaget til A-landsholdet

- Han er dygtig, og han er kun 18 år. Man bliver ofte spurgt, hvad det så kan blive til, og det har jeg det altid skidt med at skulle vurdere. Det vigtige er, om spillerne har det rigtige hoved, at de er ærgerrige og ambitiøse og har ydmyghed, fortsætter Morten Wieghorst.

- Hvis de har det, kan de nå så langt, som de overhovedet kan drive det til. Så er der ingen grund til, at vi andre sætter overliggeren for højt eller lægger urimelige byrder på deres skuldre allerede nu.

- Det allervigtigste for spillere på denne alder er, at de har de dyder. Ærgerrighed og ydmyghed, vil arbejde hårdt og har det rette selvbillede. De kvaliteter er jeg sikker på, at Viktor besidder, siger Morten Wieghorst.

Se mere:

Morten Bruun Silkeborg IF 12. nov 2012 Se også: Morten Bruun: Jürgen Klopp ville passe fint i Silkeborg

Til betegnelsen som ambitiøs, ærgerrig og målrettet sagde Viktor Fischer mandag eftermiddag følgende til ekstrabladet.dk:

- Jah, det gør det vel. Men det håber jeg, at det gør med alle fodboldspillere, for ellers ville man jo ikke blive bedre … Men det stemmer da. Ærgerrig, ja. Jeg vil altid blive bedre, ik’, og forsøge at træne hårdt hver dag, lød det fra Viktor Fischer, der kom på manges læber med sine to scoringer og et målgivende oplæg i startdebuten for Ajax i 4-2-sejren over Zwolle søndag eftermiddag.

Læs mere:

Se også: Varme Viktor smigret over Real-rygter

- Det er en flot af så ung en spiller, og selvfølgelig kan man ikke sige, at man ikke er overrasket over, at han scorer to mål og lægger op til et, for det er flot i sin første start, siger Morten Wieghorst og fortsætter:

- Men når man kender Viktor, så ved man også, at han stiller store krav til sig selv, og han er ambitiøs. Jeg vil tro, at hvis man spørger ham selv, så er han da glad for det, for det er jo fantastisk, men han vil have andre og større mål. Han er ikke en døgnflue.

- Ajax ved, hvad han står for. De har en plan for ham. Som De Boer siger, når han spiller på reserveholdet, skal han være en af de bedste, når han spiller på U19-holdet, SKAL han være den bedste. Der er nogle krav til ham, og dem har han jo taget fint op. Viktor er en dygtig spiller, siger Morten Wieghorst til ekstrabladet.dk.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Linette K. Jespersen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik