Jores Okore melder afbud til landskamp

Jores Okore melder afbud til det danske landsholds testkamp mod Tyrkiet. FCK's Kris Stadsgaard afløser Okore.

  • Jorés Okore kommer ikke i kamp, når Danmark møder Tyrkiet. (Foto: Lars Poulsen)
Jorés Okore kommer ikke i kamp, når Danmark møder Tyrkiet. (Foto: Lars Poulsen)
1 af 1

Mest læste VM 2014

Hent flere
Nyhedsbrev Sport
Få det seneste døgns største og vigtigste sportsnyheder direkte i din indbox - hver eftermiddag.

EKSTRA Sport og spil

Hent flere
 

FC Nordsjælland-profilen Jores Okore meldte søndag aften afbud til det danske landsholds testkamp mod Tyrkiet på onsdag. I stedet er FC Københavns Kris Stadsgaard indlemmet i truppen.

Kris Stadsgaard gør dermed comeback på landsholdet to år efter sin anden og seneste landskamp, som var i en 0-0-kamp mod Tjekkiet i Aarhus.

Den tidligere FC Nordsjælland-spiller blev første gang udtaget til landsholdet i sensommeren 2009 til en venskabslandskamp mod Chile, da han spillede for Rosenborg.

Læs også:

Se også: FCN-profil båret fra banen

I kampen mod Chile leverede Stadsgaard et skidt indtryk, da Danmark tabte 1-2, men nu får han igen chancen på A-landsholdet.

Stadsgaard, som også har haft et ophold hos spanske Malaga, var med på ligalandsholdets træningstur i Thailand i 2010, hvor han fik spilletid i sejrene over Singapore og Polen.

- Kris Stadsgaard har gjort det godt, efter han er kommet tilbage til dansk fodbold og har spillet sig ind på FC Københavns hold.

Se mere:

Se også: Konkurrent: Okore kan starte på landsholdet

- Han har leveret en række stabile præstationer, og klubbens deltagelse i Europa League har medvirket til at styrke hans kandidatur til en plads i landsholdstruppen, siger landstræner Morten Olsen til DBU's hjemmeside.

DBU skriver, at Stadsgaard erstatter Okore, som "fysisk ikke vil være klar til at spille landskampen" på onsdag. Okore skal også i aktion i Superligaen to dage efter landskampen mod Tyrkiet, når FCN møder AGF i Aarhus.

Kampen mod Tyrkiet spilles onsdag aften i Istanbul

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Steffan Kærulf Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik