Persondata politik

Forrykt svensk comeback: Fra 0-4 til 4-4 i Tyskland

Sverige kom tilbage fra 0-4 og fik 4-4 mod Tyskland i VM-kvalifikationskampen i Berlin

  • Zlatan Ibrahimovic reducerede til 1-4 i det 62. minut, og havde travlt med at finde midterlinjen bagefter - med god grund skulle det vise sig, for svenskerne kunne lige nå en uafgjort. (Foto: AP)
Zlatan Ibrahimovic reducerede til 1-4 i det 62. minut, og havde travlt med at finde midterlinjen bagefter - med god grund skulle det vise sig, for svenskerne kunne lige nå en uafgjort. (Foto: AP)
1 af 1

Mest læste VM 2014

Hent flere

Seneste i VM 2014 Fodbold

Nyhedsbrev Sport
Få det seneste døgns største og vigtigste sportsnyheder direkte i din indbox - hver eftermiddag.

EKSTRA Sport og spil

Hent flere
 

Sverige leverede et forrygende comeback mod Tyskland, og efter at have været nede med 0-4 fik de 4-4 i topopgøret i VM-kvalifikationsgruppe C.

Tyskerne startede som lyn og torden på Olympia Stadion i Berlin og særligt en mand var i højt spilhumør - Miroslav Klose.

Lazio-spilleren, som netop har modtaget en fairplay-pris i Tyskland, bragte hjemmeholdet på 2-0 i løbet af bare et kvarters spil.

Svenskerne fik ikke et ben til jorden i den første time af opgøret, hvor også Per Mertesacker og Mesut Özil kom på scoringstavlen.

Men da kampen syntes afgjort, trak tyskerne lidt i bremsen og så fik svenskerne pludselig lyst til at være med. Det skulle tyskerne aldrig have gjort.

Se også:

Se også: Norge redder æren i VM-kval på Cypern

På få minutter overrumplede svenskerne det tyske forsvar, da først Zlatan Ibrahimovic og dernæst Celtic-spilleren Mikael Lustig reducerede til 1-4 og 2-4. Og så var svenskerne med.

De blå-gule fik flere gode chancer, og med et kvarter tilbage af kampen bragte den tidligere Brøndby-spiller Johan Elmander for alvor spænding i opgøret, da han bragte Sverige på 3-4.

I de sidste sekunder af overtiden udlignede Rasmus Elm til 4-4.

Miroslav Klose fik tidligere tirsdag fairplayprisen fra det tyske fodboldforbund (DFB), efter at han i september fik dommeren til at annullere et af sine mål, fordi det blev scoret med hånden.

Den 34-årige forward, der spiller for Rom-klubben Lazio i den italienske Serie A, informerede på banen dommeren om, at han havde fået hjælp af hånden til det mål, han netop havde scoret mod Napoli.

I gruppe H blev kampen mellem England og Polen aflyst på grund af voldsomt regnvejr.

Se også:

Se også: Hollandsk klasse i topopgør

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Steffan Kærulf Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik