Persondata politik

Her er Olsens tre problemer - og løsningerne

Danmark havde problemer på flere positioner mod Bulgarien - symptomet var manglen på indlæg til Bendtner og Cornelius

  • Daniel Wass måtte lade sig udskifte i Bulgarien, og indskiftede Patrick Mtiliga bør også starte mod Italien, mener Ekstra Bladet. (Foto: Lars Poulsen)
« Forrige
Daniel Wass måtte lade sig udskifte i Bulgarien, og indskiftede Patrick Mtiliga bør også starte mod Italien, mener Ekstra Bladet. (Foto: Lars Poulsen)
1 af 3
Næste »

Mest læste VM 2014

Hent flere

Seneste i VM 2014 Fodbold

Nyhedsbrev Sport
Få det seneste døgns største og vigtigste sportsnyheder direkte i din indbox - hver eftermiddag.

EKSTRA Sport og spil

Hent flere
 

Morten Olsen var langt fra tilfreds med det, han så i Sofia, da det danske landshold blot formåede at hente et 1-1-resultat, selvom det spillede 11 mod 10 i den sidste time.

Her er de mest iøjnefaldende udfordringer, landstræneren står med før tirsdagens vanskelige kamp mod Italien i Milano.

1. Central midtbane
Problemet: Thomas Kristensen. Havde store problemer med at finde sammen med William Kvist. Han blev ofret, fordi Andreas Cornelius skulle på banen. Han ligner på ingen måder en starter tirsdag aften på San Siro.

Løsningen: Thomas Kahlenberg. Det kan virke fornuftigt at vende midtbanens trekant, så kun William Kvist er på den defensive midtbane. Det vil betyde to offensive kræfter. Christian Eriksen og Kahlenberg. Det vil give mulighed for at stække den italienske kreatør Pirlo, der ligger i en mere tilbageskudt rolle. Kalle er også dygtig til at spille i de små rum. Italienerne er kompakte og dygtige til at lukke ned. Kalle kan finde hullerne.

2. Højrekanten
Problemet: Dennis Rommedahl. Den 34-årige veteran præsterede på et lavt niveau mod Bulgarien. Han blev sjældent sat i scene og havde store vanskeligheder ved at finde rum til at udfordre. Han virker påvirket af den sportslige krise i Brøndby og spillet er meget usammenhængende. Nu plages han også af tilbageværende problemer med hælen.

Løsningen: Dennis Rommedahl. Det lyder paradoksalt, men landstræneren har ikke et alternativ på internationalt niveau. Han har indkaldt OB's Emil Larsen. Det ville være frækt at bruge ham, men virker ikke oplagt, fordi han stadig er meget grøn. Christian Eriksen spillede pladsen mod Tyskland, men han løber ikke dybt. Og det er netop på hurtige omstillinger og i dybden, at Danmark kan true de italienske viceeuropamestre. Men 'Romme' skal op i et helt andet gear, hvis han skal være en trussel.

3. Venstre back
Problemet: Daniel Wass. Evian-backen blev skiftet ud kort efter pausen og havde forinden haft defensive problemer. Han kom alt for sjældent med frem for at støtte Michael Krohn-Dehli i det fremadrettede spil.

Løsningen: Patrick Mtiliga: FCN-backen kom måske ikke til så mange indlæg i de 35 minutter, han fik mod Bulgarien. Men han var meget mere dynamisk og deltagende i den offensive del af det danske spil. Bagude lukkede han også fint af. Virker mere skarp og formstærk.

Se også:

Se også: Italiensk landstræner: Kritikere er fulde

Afstemning

Kvalificerer Danmark sig til VM i Brasilien i 2014?

Afstemning

Hvem vinder Danmarks VM-kvalifikationsgruppe?

Afstemning

Hvordan går det Danmark i VM-kvalifikationskampen mod Italien?

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Steffan Kærulf Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik