VM 2014

Landstræner viste dommer fingeren

Schweiz' landstræner havde langfingeren fremme i fredagens VM-kvalifikationskamp mod Norge

  • Ottmar Hitzfeld hidsede sig op under kampen mod Norge. (Arkivfoto: AP)
Ottmar Hitzfeld hidsede sig op under kampen mod Norge. (Arkivfoto: AP)

Seneste i VM 2014 Fodbold

Nyhedsbrev Sport
Få det seneste døgns største og vigtigste sportsnyheder direkte i din indbox - hver eftermiddag.

EKSTRA Sport og spil

Hent flere
 

Schweiz' tyske landstræner Ottmar Hitzfeld i kommet i uvejr, efter at billeder har afsløret, at den 63-årige træner to gange strittede med langfingeren i retning af den spanske dommer Fernandez Borbalan i fredagens VM-kvalifikationskamp mod Norge.

Hjemmekampen mod nordmændene endte 1-1.

Efterfølgende er Hitzfeld blevet stærkt kritiseret i alpelandet for sin uprofessionelle optræden på sidelinjen.

Men den tidligere bundesliga-træner hævder, at vreden ikke var rettet mod dommeren. Hitzfeld var utilfreds med sig selv.

- Jeg gjorde det, fordi jeg var stinkesur på mig selv, og fordi vi ikke fik de tre point, siger Ottmar Hitzfeld ifølge det tyske nyhedsbureau DPA.

Nu ventes det, at Fifa straffer den hidsige træner med karantæne. Men det vil være underligt, mener han selv.

- Man kan da ikke straffe mig, når jeg giver mig selv fingeren, siger træneren.

Ottmar Hitzfeld stod i spidsen for Borussia Dortmund fra 1991-1997. Her blev det blandt andet til en Champions League-triumf i 1997.

Senere overtog han Bayern München, som han ligeledes førte til Champions League-sejr i 2001.

Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen
Ledende digital redaktør:Anders Refnov
EKSTRA-redaktør:Lisbeth Langwadt
Nyhedsredaktør lige nu:Mikke Selin
Udgiver:JP/Politikens Hus A/S
Alt på ekstrabladet.dk