Persondata politik

Stephan: Det var ikke et drop

Målmanden æder ikke skylden for det bulgarske mål – alene

  • (Arkivfoto: Lars Poulsen)
(Arkivfoto: Lars Poulsen)
1 af 1

Mest læste VM 2014

Hent flere

Seneste i VM 2014 Fodbold

Hent flere
Nyhedsbrev Sport
Få det seneste døgns største og vigtigste sportsnyheder direkte i din indbox - hver eftermiddag.
 

SOFIA (ekstrabladet.dk): Stephan Andersen æder ikke umiddelbart råt, at han alene kostede den bulgarske chok-scoring efter seks minutter.

- Det er et indkast, der dukker ned til én, som hamrer den ind på kanten af det lille felt. Jeg vælger at gå ud til den og kan godt se, at det bliver lidt snært med en angriber, som kommer flyvende, og desværre får jeg kun lige bokset den ind på ham – og uheldigvis ryger den så ind i kassen.

Så den tager du på din kappe?

- Jaeh… Jeg går jo ud til den, og så kan man selvfølgelig også sige, at så skal jeg have den. Uheld eller ikke uheld – jeg ved sgu ikke lige, hvad jeg kan gøre anderledes i situationen lige umiddelbart. Jeg synes ikke, det er noget drop. Men jeg har da min andel i det mål, det har jeg.

Stephan Andersen er langt fra tilfreds med et sølle point i en kamp, der qua sin udvikling med det røde bulgarske kort burde have givet fuld bonus.

- Vi spiller jo længe 11 mod 10 og har også ufatteligt meget boldbesiddelse, men jeg synes ikke, vi får skabt det helt store alligevel. Men når det er sagt, så synes jeg alligevel, vi i anden halvleg får skabt et par chancer, som vi burde kunne score på.

- Vi har Christians spark, og vi har Bendtner, der får en god vending, men måske ikke det rigtige træf på bolden, så der bliver noget klumpspil inde foran, hvor keeperen så får en god redning.

- Men de gjorde det også godt. De kom ud som lyn og torden, og der var vi altså ikke lige klar – men til gengæld lidt på hælene.

Vil du ikke give mig ret i, at I slæber lidt i bremsen efter de to første kampe?

- Jo, det kan man godt sige. Vi burde have stået her med to sejre, men vi har en kamp igen på tirsdag, og så må vi jo bare gå efter tre point der. Det bliver naturligvis ikke let, det siger sig selv, når man skal møde et hold, der var i EM-finalen for få måneder siden. Det er fantastiske fodboldspillere, men intet er umuligt i fodbold, og vi har før bevist – bl.a. i Portugal – at det sagtens kan lade sig gøre, siger Stephan Andersen.

- Vi fik ikke de tre point, vi havde håbet på. Meget mere er der ikke at sige.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Stine Eskildsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik