VM 2014

Kommentar: Morten skulle være stoppet efter EM

Landsholdet har blot vundet to ud af ti kampe, og vi har ikke vundet i de seneste seks, konstaterer Ekstra Bladets kommentator Jan Jensen

  • Kampen i Milano - og den efterfølgende skandale omkring Patrick Mtiliga - blev kulminationen på et svært år for landsholdet. (Foto: Lars Poulsen)
« Forrige
Kampen i Milano - og den efterfølgende skandale omkring Patrick Mtiliga - blev kulminationen på et svært år for landsholdet. (Foto: Lars Poulsen)
1 af 2
Næste »

Mest læste VM 2014

Hent flere
Nyhedsbrev Sport
Få det seneste døgns største og vigtigste sportsnyheder direkte i din indbox - hver eftermiddag.

EKSTRA Sport og spil

Hent flere
 

Efter nederlaget tilItalien på San Siro i tirsdags blev Morten Olsen spurgt, om han havde tænkt sig at trække sig før tid, hvis det også bliver til et nederlag til Tjekkiet i marts. For taber vi der, er vores rolle i VM-kvalifikationen endeligt udspillet.

Ikke overraskende reagerede Morten Olsen vrissent på spørgsmålet.

– Jeg har ingen planer om at trække mig før tid, svarede han en anelse surt.

Sådan skulle hanselvfølgelig svare i den givne situation, for havde han svaret anderledes, kunne han lige så godt være gået straks. Autoriteten ville være røget, præcis som den også ville have været, hvis han ikke havde gjort kort proces i forbindelse med Patrick Mtiligas arbejdsvægring.

Se også:

14.5.12. FC Nordsjælland - OB.VM 201418. okt 2012Se også: Derfor var Mtiliga stoppet alligevel

Men vores landstrænerer under pres, og selv om balladen med Mtiliga har fjernet en del af fokus fra landsholdets manglende resultater, var spørgsmålet om hans eventuelle afgang yderst relevant. Det vil også være et tema fra nu af og frem, til vi igen skal spille afgørende landskampe. Sådan er det i en branche, hvor træneren bliver målt på resultaterne.

Når årets gang i landsholdsregi gøres op, står der på bundlinjen, at det har været det dårligste i de 12 år, Morten Olsen har haft ansvaret. Danmark har blot vundet to ud af ti kampe, og vi har ikke vundet i de seneste seks. Hvad værre er, så har de seneste tre været kvalifikationskampe til VM, og her har vi med to uafgjorte og et nederlag allerede sat syv point til. Førstepladsen i gruppen når vi aldrig. Den løber Italien med. Tilbage er slagsmålet om andenpladsen, som ligner et opgør mellem Tjekkiet, Bulgarien og Danmark. Men selv hvis vi skulle overhale de to konkurrenter, som i øvrigt er vores to næste modstandere i kvalifikationsspillet, så er det ikke sikkert, at det er nok til at nå til playoff.

Den europæiske delaf kvalifikationsspillet er delt op i ni grupper. De otte bedste toere spiller playoff om de sidste fire pladser, og som billedet er nu, kan det meget vel være toeren i Danmarks gruppe, der ender med Sorteper. Groft sagt skal vi vinde de sidste syv kampe for at være sikker på at nå playoff, og med tanke på, hvordan det er gået i år, ligner det en nærmest umulig opgave.

Morten Olsen er 63 årog skulle oprindeligt være stoppet efter EM-slutrunden i sommer. Det havde været en godkendt sortie efter en ikke overvældende, men dog godkendt dansk indsats. Men i 2011 blev Morten Olsen enig med DBU om at forlænge aftalen til efter VM i Brasilien 2014. Netop i efteråret 2011 spillede landsholdet en række af de bedste kampe i Morten Olsens regeringstid. I de afgørende EM-kvalifikationskampe mod Norge og Portugal i Parken, svingede det som sjældent set. Vi forsvarede os ikke til de gode resultater, men styrede tværtimod kampene med masser af tempo i spillet og med flotte angreb, der ofte blev ført frem over fløjene. Det var charmerende og publikumsvenligt.

Se også:

Se også: DBU overvejer fyret Mtiligas bonus

Siden har vi aldrignået samme højder. Heller ikke under EM, hvor vi var heldige med at slå Holland, og hvor vi slap med hæderlige nederlag til Portugal og Tyskland. Set i bakspejlet havde det været fornuftigt, om DBU og Morten Olsen havde holdt fast i den oprindelige plan. Det er flot at føre et lille land som Danmark til så mange slutrunder, som Olsen har gjort, og EM havde været en naturlig og flot afslutning.

Nu risikerer det at ende i noget værre rod, for sådan som efteråret har formet sig, virker det, som om at Morten Olsen ikke længere kan få sine spillere til at præstere deres yderste. Respekten for den gamle træner er tydeligvis ikke, hvad den har været, og resultaterne taler deres eget tydelige sprog. Bedst illustreret af den første halve time mod Bulgarien, hvor de danske spilleres indstilling og indsats var chokerende ringe.

Selv virker Morten Olsenda også presset, hvilket er kommet til udtryk i både ord og handling. Efter den mildest talt elendige indsats mod Slovakiet i august i Odense brugte landstræneren pressemødet til at give de indskiftede superligaspillere en ordentlig overhaling. Vi har været vidner til lignende udtalelser efter de pauvre indsatser mod Bulgarien og Italien.

– Jeg kan jo ikke udtage en spiller fra Herfølge, var hans svar på spørgsmålet om, hvorfor han ikke hentede en ekstra angriber til truppen, da Andreas Cornelius blev karantæneramt efter kampen i Sofia.

Og efter opgøretmod Italienforsvarede han sin handling. Han havde ikke en ekstra angriber at sætte ind ved siden af Nicklas Bendtner, da vi kom i overtal og skulle satse. I stedet satte han først Daniel Agger og siden også Simon Kjær frem i det italienske felt for at lægge tryk på. Efterfølgende sagde han, at de to stoppere var langt farligere i feltet end nogen angriber fra Superligaen.

Sådan en udtalelsetaler for sig selv, men omvendt var Morten Olsen også nødt til at forsvare sine handlinger, og han havde jo hentet en ny spiller til truppen på Andreas Cornelius’ ledige mandat. Venstrebacken Simon Poulsen kom med blot 71 minutter i benene fra to turneringskampe mod Napoli (5) og Chievo (66) samt en træningskamp i fredags og gled direkte ind i startopstillingen foran Patrick Mtiliga, som har været stærkt toneangivende i Superligaen, og som også har gjort det godt i FC Nordsjællands kampe i Champions League. Måske skuffede Mtiliga mod Bulgarien, fordi han ikke slog tidlige indlæg, men defensivt var der ikke noget at komme efter.

Se også:

Se også: Zanka om Mtiliga-gate: Ro på, Leon

Nu er der sikkertmere i det dårlige forhold mellem landstræneren og Mtiliga, som vi ikke ved noget om endnu, men i min optik virkede det noget panikagtigt at hente Simon Poulsen direkte ind til en plads i startopstillingen. Nu gik det desværre ikke, som Morten Olsen havde ønsket, men hele affæren er meget sigende for et generelt skuffende landskampår.

Jeg kender Morten Olsen godt nok til at vide, at han ikke selv vil smide håndklædet i ringen. Dertil er han alt for meget en stridsmand. Men han er nødt til at forny både sig selv og landsholdet, hvis ikke 2013 skal ende i den helt store, fodboldmæssige nedtur og en lang diskussion om, hvorfor han ikke stopper og overlader roret til yngre kræfter.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Simon T. Schultz Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik