VM 2014

Danmark slipper for bulgarsk stjerne

Veselin Minev har fået karantæne efter sammenstød i VM-kvalifikationskampen mod Armenien

  • Minev i duel med Dirk Kuyt i en venskabskamp forud for EM. (Foto: AP)
Minev i duel med Dirk Kuyt i en venskabskamp forud for EM. (Foto: AP)
1 af 1

Mest læste VM 2014

Hent flere
Nyhedsbrev Sport
Få det seneste døgns største og vigtigste sportsnyheder direkte i din indbox - hver eftermiddag.

EKSTRA Sport og spil

Hent flere
 

Det landshold, den bulgarske landstræner Ljuboslav Penev har udtaget til kampen mod Danmark fredag, er uden Veselin Minev.

Forsvarsspilleren fra tyrkiske Antalyaspor har fået to spilledages karantæne af det internationale fodboldforbund, FIFA, efter en episode i Bulgariens landskamp mod Armenien i september.

Læs også:

Se også: Silberbauer: Tror jeg er klar til landskampe

Her farede halvdelen af spillerne i totterne på hinanden efter en episode, hvor Shakhtar Donetsks Henrik Mkhitaryan (ham med to mål mod FC Nordsjælland i Champions League) havde skubbet en modstander omkuld.

To spillere blev smidt ud, mens Minev i kampen slap for tiltale. Udover karantænen, der også dækker kampen mod Tjekkiet 16. oktober, har han fået en bøde på 6.000 schweizerfranc - svarende til knap 37.000 kroner.

Læs også:

Se også: Vraget landsholdsspiller på Rundens Hold

I stedet indtræder Ivan Bandalovski fra CSKA Sofia i truppen.

Bulgarien har fået fire point i de to VM-kvalifikationskampe, man indtil nu har spillet. Efter 2-2 mod Italien vandt man 1-0 i den omdiskuterede kamp mod Armenien.

31-årige Veselin Minev er noteret for 13 landskampe for Bulgarien siden debuten for tre år siden.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Simon T. Schultz Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik