VM 2014

Kjær: Nu vil jeg have ro

Skiftet til Galatasaray blev ikke til noget for Simon Kjær. Nu håber forsvareren på en ny start i Wolfsburg

  • Simon Kjær er indstillet på at skulle blive i VfL Wolfsburg. (Foto: Lars Poulsen)
Simon Kjær er indstillet på at skulle blive i VfL Wolfsburg. (Foto: Lars Poulsen)
1 af 1

Mest læste VM 2014

Hent flere
Nyhedsbrev Sport
Få det seneste døgns største og vigtigste sportsnyheder direkte i din indbox - hver eftermiddag.

EKSTRA Sport og spil

Hent flere
 

HELSINGØR (ekstrabladet.dk): Selvom den berømte stridsøkse er blevet begravet, og det anstrengte forhold til cheftræner Felix Magath er klinket, så er det ikke nogen hemmelighed, at Simon Kjær meget gerne ville have været væk fra Wolfsburg, inden transfervinduet smækkede i.

Muligheden bød sig da også i ellevte time, da tyrkiske Galatasaray meldte sig på banen.

Men tyrkerne besluttede sig i stedet for at satse på den rutinerede brasilianer Cris, og dermed venter der mindst en halv sæson mere i Tyskland.

Se også: Stephan: Jeg savner ikke min trænerSe også: Stephan: Jeg savner ikke min træner

En udvikling, som Kjær tager med knusende ro.

- Da jeg tog til Wolfsburg vidste jeg, at der var en forhandling. Men jeg har ikke hørt noget siden, siger Kjær og fortsætter:

Indstillet på at blive
- Det er der ikke noget at gøre ved. Det er ude af mine hænder. Hvis det er erfaringen, så kan jeg heller ikke gøre så meget mere ved det. Det er vel den vej, de har valgt at gå, og det har jeg det også fint nok med, siger han om Galatasarays forklaring om, at det er danskerens manglende CL-erfaring, som gjorde udslaget.

Nu gælder det så om at kæmpe sig tilbage i Wolfsburgs startopstilling, hvor duoen Naldo og Pogatetz senest gjorde en meget skidt figur i weekendens 0-4 lussing mod Leon Andreasen og Hannover 96.

- Jeg er fuldt indstillet på at blive i Wolfsburg. Jeg har det rigtig fint i klubben, bedyrer Simon Kjær, der dog først og fremmest glæder sig til igen at kunne få lidt ro på hjemmefronten.

Se også: Morten Olsen: Kamp om alle 11 pladserSe også: Morten Olsen: Kamp om alle 11 pladser

- Bliver det rart, når transfervinduet lukket?

Træt af hoteller
- Ja, jeg glæder mig. Der har været så meget tumult. Jeg har boet på fire-fem forskellige hoteller, så jeg glæder mig til, at jeg kan slå mig ned. Jeg har selvfølgelig fokus 100 procent på fodbold, men stadigvæk at bo på hotel og ha’ alle sine ting i sin bil hver eneste gang, man skal skifte hotel, giver selvfølgelig lidt uro. Så ja, jeg glæder mig til, at det lukker, fortæller nomaden Kjær, der er klar til at tage kampen om spilletid op med ny energi efter lørdagens VM-kvalkamp mod tjekkerne.

Fodboldlandsholdet træner i HelsingørPremier League3. sep 2012Se også: Lindegaard: Fødderne ville ikkeFodboldlandsholdet træner i HelsingørPremier League3. sep 2012Se også: Lindegaard: Fødderne ville ikke

- Jeg har været indstillet på stykke tid at skulle blive i Wolfsburg, selv om det ikke var det, jeg håbede på, inden transfervinduet åbnede. Jeg er tryg ved situation. Det ligger i mine egne hænder og jeg skal selv bevise, at jeg er bedre end de to, der spiller nu, lyder det optimistisk fra Simon Kjær, der med stor sandsynlighed skal danne makkerpar med Daniel Agger i Parken.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Jakob Hansen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik