Persondata politik

Beckham forlader Galaxy efter finalekamp

Det engelske fodboldikon siger, at han trods sine 37 år ønsker at fortsætte karrieren i en ny klub

  • David Beckham forlader Los Angeles Galaxy. (Foto: AP)
David Beckham forlader Los Angeles Galaxy. (Foto: AP)
1 af 1

Seneste fodbold

Hent flere

Mest læst i fodbold

Hent flere

EKSTRA Sport og spil

Hent flere
 

Den tidligere anfører for det engelske landshold David Beckham er snart færdig i sin amerikanske klub, Los Angeles Galaxy.

Kampen om det amerikanske mesterskab i næste måned bliver den sidste med den spillende fodboldlegende i klubtrøjen.

Beckham har dog ikke har tænkt sig at droppe fodbold endnu:

- Jeg har haft en utrolig tid hos L.A. Galaxy. Men jeg ønsker at opleve en sidste udfordring, før jeg slutter min karriere, siger den 37-årig spiller i en pressemeddelelse.

David Beckham har kastet glans over den bedste amerikanske fodboldliga gennem seks sæsoner, og han er kun én sejr fra at kunne føje endnu et mesterskab til sit omfattende cv.

- I min tid her har jeg set spillets popularitet vokse hvert år. Jeg har været så heldig at vinde trofæer, men endnu vigtigere for mig er det, at jeg er blevet fantastisk modtaget af fans i L.A. og over hele USA, siger han.

- Fodbold har ingen grænser i dette vidunderlige land, tilføjer han.

Han siger samtidig, at han gerne vil fortsætte sin tilknytning til fodbold i USA. Blandt andet er det hans ambition at blive en del af ligaens ejerskab i fremtiden.

Los Angeles Galaxy, der ud over Beckham råder over andre, aldrende europæiske stjerner såsom Robbie Keane og Christian Wilhelmsson, kvalificerede sig natten til mandag dansk tid til finalen om det amerikanske fodboldmesterskab.

Slutkampen, der spilles i Los Angeles 1. december, bliver en gentagelse af sidste års finale. Galaxys modstander i sæsonfinalen bliver nemlig igen Houston Dynamo.

Beckham har endnu ikke løftet sløret for, hvor hans karriere fortsætter.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Linette K. Jespersen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik