Indlæser...

Kommentar: England skal indhentes

Ekstra Bladets sportsredaktør Allan Olsen mener, at det er de andre nationers problem, at engelske klubhold stormer frem i Champions League

17:46, 12. mar 2009 | Allan Olsen

Smarte støvler og lækkert hår gør det ikke alene - de engelske klubber stormer forbi de italienske, der bare må samle handsken op, mener Ekstra Bladets sportsredaktør, Allan Olsen. (Foto: AP)
Smarte støvler og lækkert hår gør det ikke alene - de engelske klubber stormer forbi de italienske, der bare må samle handsken op, mener Ekstra Bladets sportsredaktør, Allan Olsen. (Foto: AP)

Annonce

  • Oversæt / Translate
  • # Klub K S Point
    1Bayern München611-613
    2Napoli610-611
    3Manchester C69-610
    4Villarreal CF62-140

  • Seneste i Fodbold

Annonce

  • Seneste i Sport
Annonce

GAD VIDE OM engle spiller fodbold? Hvis de gør, så kan det næppe være andet end en himmelsk udgave af Champions League...

En formidabel Champions League-runde er nemlig fløjtet af. Drama, intensitet, glæde og sorg. Tårer og smil. En runde, der mejsler sig ind i hukommelsen.

OPLEVELSERNE STÅR nærmest i kø som United-stjerner i spillertunnelen.

Bayern München, der udraderede Sporting Lissabon, Barcelonas opvisning mod Lyon, Manchester United og Alex Ferguson, der krøllede arvefjenden Mourinho sammen som et udslidt Armani-jakkesæt.

Ikke mindst Liverpools kongelige ydmygelse af Real Madrid på Anfield Road, og stjerner, der strålede på den store scene. Ronaldo, Messi, Torres.

OTTE HOLD ER TILBAGE - de fire af dem fra England. Et faktum, der både var forudsigeligt og retfærdigt - også selv om Arsenal var heldige med at indløse en kvartfinaleplads efter en maraton-straffesparkskonkurrence.

Anyway, Premier League er - i hvert fald når vi taler toppen - suverænt den bedste liga i Europa i øjeblikket. Der er mange forklaringer og lige så mange megastjerner i de fire topklubber, men specielt det tempo, de flytter bolden og sig selv i, findes ikke bedre på kloden i øjeblikket.

Slet ikke i Italien, der må vågne op med en ordentlig gang fodboldtømmermænd. Ingen hold blandt de sidste otte. Ciao

DERMED HAR FIFA-præsident Sepp Blatter, der har stået fadder til mange spøjse udfald, fået ammunition til den besynderlige tudse, han hostede op i sidste uge: Premier League er for god!

Altså lidt som ’Usain Bolt løber for hurtigt, og så bliver det ikke spændende. Han skal nu løbe med 20 kilos vægte’.

FIFA-bossen vil med andre ord svække de engelske klubber, og det skal gøres ved at begrænse antallet af udlændinge - en sag, som EU allerede har skudt et godt og grundigt hul i. Tiden er da også løbet endegyldigt fra den slags begrænsninger for den fri bevægelighed.

SOM I AL ANDEN elitesport skal man ikke tude over, at de andre er for gode. Op på hesten. Det er forfølgerne, der skal lukke hullet.

Her er Barcelona ubestridt det bedste bud. De kan spille i samme tempo som de engelske klubber, de har de fantastiske individualister og er tilbage på vindersporet efter et lille formdyk.

Herfra bliver der krydset finger for en finale mellem Barca og United. Ronaldo mod Messi. Fodbold så englene synger!

Vi glæder os som afsindige til kvartfinalerne og siger indtil videre bare: YES SIR!

Få alle mål fra Premier League direkte på din iPhone klik her

Annonce