Indlæser...

Drogba: Undskyld, Øvrebø

Chelsea-angriberen har undskyldt til dommer Øvrebø efter den fatale CL-aften mod Barcelona i maj

12:52, 07. nov 2009 | Peter Elsnab

Barcelona kvalificerede sig til finalen i sidste års Champions League efter en dramatisk returkamp mod Chelsea, hvor Drogba og resten af Chelsea-spillerne følte sig voldsomt snydt af dommer Tom Henning Øvrebø. (Foto: AP)
Barcelona kvalificerede sig til finalen i sidste års Champions League efter en dramatisk returkamp mod Chelsea, hvor Drogba og resten af Chelsea-spillerne følte sig voldsomt snydt af dommer Tom Henning Øvrebø. (Foto: AP)

Annonce

  • Oversæt / Translate
  • # Klub K S Point
    1Bayern München611-613
    2Napoli610-611
    3Manchester C69-610
    4Villarreal CF62-140

  • Seneste i Fodbold

Annonce

  • Seneste i Sport
Annonce

I dag kan man på den engelske avis The Times' hjemmeside læse et længere interview med Chelsea-angriberen Didier Drogba, hvor han bl.a. fortæller, at hans otteårige søn har fået ham til at opføre sig bedre efter de skandaløse scener i forbindelse med sidste sæsons semifinale i Champions League mod Barcelona.

Da gik Didier Drogba amok på den norske dommer Tom Henning Øvrebø, hvilket han fik en karantæne i tre kampe for. Dem har han netop udstået og vendte tilbage med to scoringer mod Atletico Madrid i onsdags.

I interviewet fortæller han også, at han har stukket Øvrebø en undskyldning i forbindelse med sin høring hos det europæiske fodboldforbund UEFA i juni.

- Jeg havde en snak med Drogba. Hvad der blev sagt og gjort, bliver mellem os, men det var en fin snak, siger Øvrebø så i dag til dagbladet.no, mens dommerchef Rune Pedersen uddyber:

- De mødtes mere eller mindre tilfældigt ved appelhøringen hos UEFA. Drogba bad om undskyldning og indså, at han havde opført sig dumt. Når klubben bliver inddraget i sådan en høring, får man nok et par ord med på vejen om, at det ikke er positivt for hverken en selv eller klubben. Han har nok indset, at han er nødt til at opføre sig bedre i fremtiden, siger dommerchefen til Dagbladet.

Få alle mål fra Premier League direkte på din iPhone klik her

Annonce