Indlæser...

Ukrainere hjalp Barcelona

Dynamo Kiev spillede 0-0 mod russiske Rubin Kazan i Champions Leagues gruppe F

20:20, 24. nov 2009 | Poul Ferdinand

Dynamo Kievs Taras Mihaylik holder Rubin Kazans Christian Noboa bag sig i tirsdagens opgør. (Foto: AP)
Dynamo Kievs Taras Mihaylik holder Rubin Kazans Christian Noboa bag sig i tirsdagens opgør. (Foto: AP)

Annonce

  • Oversæt / Translate
  • # Klub K S Point
    1Bayern München611-613
    2Napoli610-611
    3Manchester C69-610
    4Villarreal CF62-140

  • Seneste i Fodbold

Annonce

  • Seneste i Sport

Et point i to kampe mod russiske Rubin Kazan har giver de forsvarende mestre, FC Barcelona, alvorlige problemer i Champions League-gruppespillet.

Men i tirsdagens tidlige opgør i gruppe F løb det russiske sensationshold ind i et dyrt pointtab, da det blot blev til 0-0 i hjemmekampen mod ukrainske Dynamo Kiev.

De russiske vintertemperaturer gjorde ikke meget for at hjælpe det gode fodboldspil, og de første 45 minutter blev mildt sagt ikke nogen fodboldmæssig nydelse.

Rubin Kazans Alejandro Dominguez var tættest på scoring, men Olexandr Shovkovskiy leverede en flyvende feberredning i Kiev-buret.

Efter pausen viste Dynamo Kiev flere gange tænder, men hverken veteran-angriberen Andryi Shevshenko eller kollegerne kunne finde nettet.

Dermed er spændingen fortsat maksimal i gruppe F, hvor FC Barcelona med det russiske pointtab nu har mulighed for at gå helt til tops i gruppen med en hjemmesejr over Inter.

Få alle mål fra Premier League direkte på din iPhone klik her

Annonce