Indlæser...

Barca videre trods megadrop

Barcelona og Inter overvandt 'truslen fra Øst' og er klar til ottendedelsfinalerne i Champions League

22:37, 09. dec 2009 | Poul Ferdinand

Xavi har udlignet, og Barcelona har kurs mod ottendedelsfinalerne. (Foto: AP)
Xavi har udlignet, og Barcelona har kurs mod ottendedelsfinalerne. (Foto: AP)

Annonce

  • Oversæt / Translate
  • # Klub K S Point
    1Bayern München611-613
    2Napoli610-611
    3Manchester C69-610
    4Villarreal CF62-140

Victor Valdes så slet ikke godt ud, da Dynamo Kiev kom foran. (Foto: AP)
Victor Valdes så slet ikke godt ud, da Dynamo Kiev kom foran. (Foto: AP)
Samuel Eto'o fejrer sin 1-0 scoring mod Rubin Kazan med holdkammeraterne. (Foto: AP)
Samuel Eto'o fejrer sin 1-0 scoring mod Rubin Kazan med holdkammeraterne. (Foto: AP)
  • Seneste i Fodbold

Annonce

  • Seneste i Sport
Annonce

Puha.

Når Barcelona-keeper Victor Valdes skal se tilbage på den forgangne uge er det formentlig med lige dele gru og glæde.

For godt nok sikrede catalanerne sig onsdag aften videre avancement i Champions League efter 2-1 sejr i udekampen mod Dynamo Kiev. Men ligesom i weekendens 3-1 sejr over Deportivo la Coruna havde Valdes tilsyneladende dyppet handskerne i smør inden kampstart.

For anden kamp i træk leverede målmanden nemlig et drop, der kunne være blevet rigtig dyrt.

Kun halvandet minut var der spillet i den ukrainske hovedstad, hvor Barcelona skulle sikre det videre CL-avancement, da Valdes lod et indlæg fra Artem Mileskiy smutte under sig.

Så begyndte sveden - trods den ukrainske vinterkulde - at pible frem på træner Josep Guardiolas pande, da et tomålsnederlag kunne sende mestre ud i mørket.

Men Guardiola fik dog hurtigt fundet smilet frem igen, da Xavi afsluttede et mønsterangreb med den forløsende udligning, der sender Barcelona videre til ottendedelsfinalerne.

Messi slog til
Siden fik Zlatan og Co. spillet sig varme, mens Kiev forgæves jagtede sensationen.

Betegnende for opgøret fik Lionel Messi - hvem andre - det sidste ord, da han kort før tid på smukkeste vis sendte et frispark i nettet via overliggeren. Og dermed slap Guardiolas tropper med skrækken efter et gruppespil, hvor der har været masser af østeuropæisk grus i den ellers velsmurte Barca-maskine.

FC Barcelona får følgeskab af Inter, der hjemme besejrede Rubin Kazan 2-0 og dermed får sneget sig videre til 'knald eller fald-kampene'.

Italierne dominerede fra første fløjt, og det var helt i overensstemmelse med spil og chancer, at Samuel Eto'o og Mario Balotelli kunne sikre billetterne til næste runde.

Russiske Rubin Kazan får dog en trøstpræmie i form af en billet til Europa League, mens Dynamo Kiev er færdige for denne gang.

Få alle mål fra Premier League direkte på din iPhone klik her

Annonce