Indlæser...

AGF-Martin: Tror ikke på gamle venner

Selvtilliden er slidt i Fiorentina forud for mødet med Bayern München, siger Martin Jørgensen

09:57, 17. feb 2010 | Allan Pedersen

Annonce

  • Oversæt / Translate
  • # Klub K S Point
    1Bayern München611-613
    2Napoli610-611
    3Manchester C69-610
    4Villarreal CF62-140

Martin Jørgensen har ikke meget fidus til sine tidligere holdkammerater (Foto: rumle Skafte)
Martin Jørgensen har ikke meget fidus til sine tidligere holdkammerater (Foto: rumle Skafte)
  • Seneste i Fodbold

Annonce

  • Seneste i Sport
Annonce
Martin Jørgensen håber det bedste, men tror ikke på sine gamle klubkammerater fra Fiorentina, når italienerne i aften stiller op mod FC Bayern på Allianz Arena i München.

Her er tale om den største kamp for Firenze-klubben siden finalenederlaget på 2-0 til den altdominerende Real Madrid i Europa Cup’en for mesterhold den 30. maj 1957.

Men udgangspunktet er alt andet end lovende. Holdet er efter fem kampe uden sejr dumpet ned på 11. pladsen i Serie A – og i den forgangne weekend røg en af de vigtigste spillere på skadelisten.

– Det er en alvorlig svækkelse for holdet, at Alessandro Gamberini ikke kan være med på grund af sin skulderskade. Dermed mister holdet en defensiv krumtap, der normalt er god til at holde sammen på tingene, siger Martin Jørgensen.

– Og det er der hårdt brug for lige i øjeblikket. Siden nytår har det jo også været skuffelse på skuffelse i Serie A. Hvorfor? Det er svært at sige! Adrian Mutu er væk. Det er en svækkelse, og så er flere lige kampe vippet til den forkerte side. Og det slider selvfølgelig på selvtilliden, konstaterer Martin Jørgensen.

Gilardino skal i gang
Han peger på to ting, der skal opfyldes, hvis Fiorentina skal overraske mod formstærke Bayern:

1. Alberto Gilardino skal have gang i scoringen.

2. Alle mand skal tro på sig selv og give et bidrag til, at holdet som helhed fungerer. Det har været en væsentlig del af grunden til tidligere succes.

– Hvad angår Bayern, kender jeg mange af spillerne. Hvordan de spiller som hold, ved jeg ikke så meget om. Men modsat Fiorentina er dagsformen åbenbart i top. Derfor må de være favorit over to kampe, siger Martin Jørgensen, der på grund af de senere ugers krise selv kunne have været et varmt emne til aftenens kamp, hvis han var blevet i klubben.

– Men det er ikke noget, som jeg hverken tænker på eller ærgrer mig over. Jeg vidste, at det var sådanne kampe, at jeg muligvis valgte fra, da jeg tog hjem. Så det er jeg afklaret med, fastslår AGF’eren.

Få alle mål fra Premier League direkte på din iPhone klik her

Annonce