Indlæser...

Rooney bombede Milan ud

Manchester United klar til kvartfinalen i Champions League efter overbevisende hjemmesejr over italienerne

22:35, 10. mar 2010 | Peter Elsnab

Wayne Rooney header Manchester United i front. Senere scorede han også sit fjerde mål mod Milan i to kampe. (Foto: AP)
Wayne Rooney header Manchester United i front. Senere scorede han også sit fjerde mål mod Milan i to kampe. (Foto: AP)

Annonce

  • Oversæt / Translate
  • # Klub K S Point
    1Bayern München611-613
    2Napoli610-611
    3Manchester C69-610
    4Villarreal CF62-140

Aftenens kampe

Real Madrid-Lyon 1-1 (1-0)
1-0 Cristiano Ronaldo (6. minut). 1-1 Miralem Pjanic (75. minut)
Tilskuere: 70.000
Lyon videre med 2-1 samlet

Man. United-Milan 4-0 (1-0)
1-0 Wayne Rooney (13. minut). 2-0 Wayne Rooney (46. minut). 3-0 Park Ji Sung (59. minut). 4-0 Darren Fletcher (87. minut)
Tilskuere: 75.000
Man. United videre med 7-2 samlet

  • Seneste i Fodbold

Annonce

  • Seneste i Sport
Annonce

Den store forskel: Wayne Rooney.

Manchester United-angriberen var endnu engang i særklasse, da Manchester United hjemme vandt med 4-0 over AC Milan i returkampen i Cahmpions League-ottendedelsfinalerne.

Englænderen scorede to gange i 3-2-sejren på udebane, og den bedrift gentog han i hjemmekampen på Old Trafford i en kamp, der ellers i lange perioder var jævnbyrdig.

Gassen gik af kampen
I en underholdende indledning vekslede spillet og chancerne frem og tilbage, indtil Wayne Rooney efter 13 minutter steg til vejrs og headede Gary Nevilles indlæg i mål. Det var tæt på en tidlig afgørelse.

Milan skulle nu score tre gange for at komme videre, og det kom et skuffende milanesisk hold aldrig i nærheden af.

Gassen gik af kampen, og da Rooney umiddelbart efter pausen udnyttede Nanis flotte ydersideoplæg med en kølig afslutning forbi keeper Abbiati, røg den sidste intensitet i en kamp, United kørte hjem på cruise control.

Beckham-flugter
Ji-Sung Park gjorde det til 3-0 efter en times spil, da han udnyttede en glimrende stikning i feltet af Paul Scholes, men jublen var næsten større, da 'den fortabte søn' David Beckham fem minutter senere blev skiftet ind.

Alle på Old Trafford rejste sig, bannere med 'Welcome home Becks' blev rullet ud, og den 34-årige englænder fik den ventede jubel-tilbagekomst til sin gamle hjemmebane.

Beckham selv var tæt på en reducering med en flugter fra 20 meter, men i slutfasen havde United et par store muligheder for at gøre det til 4-0, før Darren Fletcher kort før tid satte kampens sidste mål ind på hovedstød.

Samlet: 7-2 til Manchester United over AC Milan!

Få alle mål fra Premier League direkte på din iPhone klik her

Annonce