Indlæser...

Dansk mester direkte i CL-gruppespil

I aften spiller Brøndby, Randers, FCN og OB Europa League. Går det godt for dem - og for FCK - så kan den danske mester 2012 komme direkte i gruppespillet i Champions League

12:00, 29. jul 2010 | Rene Simmel

Annonce

  • Oversæt / Translate
  • # Klub K S Point
    1Bayern München611-613
    2Napoli610-611
    3Manchester C69-610
    4Villarreal CF62-140

Hvis Brøndby får grund til at juble i aften, så kan de øvrige superliga-klubber godt juble med (Foto: Lars Poulsen) Se stort billede | Del
  • Seneste i Fodbold

Annonce

  • Seneste i Sport
Annonce

I aftes spillede FCK 0-0 i Hviderusland.

Hvis det lykkes for københavnerne at gå videre efter returkampen mod Bate Borisov næste onsdag og klarer de også den næste playoff-kamp, så venter gruppespillet i Champions League. Ikke alene af stor betydning for klubbens hårdtplagede kassekredit, men for dansk fodbold.

Lige så vigtig er kampene i aften. Randers møder Lausanne (19.00), OB tager mod Zrinjski (19.10), mens FCN får besøg af Sporting Lissabon (20.30). Brøndby er i Montenegro for at spille mod Buducnost (21.00).

Alle kampe kan naturligvis følges live her på sitet og de kan få stor betydning for dansk fodbolds fremtid.

Danmark er i øjeblikket nummer 12 på den rangliste i UEFA som afgør hvor mange hold landene får med i de europæiske klubturneringer. Sidste år var vi nummer 15, hvilket betyder at fra næste sæson deltager både nummer 1 og 2 fra Superligaen i kvalifikationen til Champions League.

Men, men, men kan vi bevare 12-pladsen, så vil den danske mester i 2012 gå direkte i det attraktive gruppespil i Champions League, mens nummer to i ligaen fortsat skal gennem kvalifikationen.

- Det vil betyde meget både sportsligt og økonomisk. At gå direkte ind i turneringen er en kæmpe fordel, siger Brøndby-træner, Henrik Jensen, til Jyllands-Posten i dag.

Til samme avis siger OB's Lars Olsen:

- Det vil i hvert fald betyde for den klub, der kvalificerer sig, at den tjener en hulens masse penge. Men det vil være med til at højne niveauet i dansk fodbold generelt.

Så der er masser af god grund til at rive voldsomt i klaphatten i aften.

Få alle mål fra Premier League direkte på din iPhone klik her

Annonce