Persondata politik

FCK-spiller: Gi' os Gladbach

- Alle er gode, men ingen er umulige at slå, siger FCK-lejesvenden Nicolai Jørgensen før dagens lodtrækning

Fodbold Mest læste

Seneste i Fodbold

Hent flere

EKSTRA Sport og spil

 

Han fik sin Leverkusen-debut mod Borussia Mönchengladbach i august 2010. Nu to år senere drømmer Nicolai Jørgensen om et gensyn med den traditionsrige Bundesligaklub, hvor et utal af danskere gennem tiden har tjent til dagen og vejen.

Læs også: Se også: Nicolai J: Vil gerne blive i FCK

FCK-lejesvendens drøm om, at det netop er Gladbach, der skal parres med de danske vicemestre ved dagens Champions League-lodtrækning i schweiziske Nyon, handler ikke om, at Jørgensen ser tyskerne som et dårligt hold. Langtfra. De er bare de umiddelbart mest overkommelige i et skræmmende felt, hvor FC Københavns øvrige potentielle modstandere er Málaga, Lille, Udinese og Fenerbahce.

- Der er udelukkende gode hold tilbage, og det bliver en fed oplevelse for os, lige meget hvem vi trækker.

Læs også: Se også: FCK videre efter gyser i Brugge

- På grund af mine år i tysk fodbold er Gladbach det hold, jeg kender bedst blandt vores mulige modstandere.

De har lige solgt deres store stjerne, Marco Reus. Selvfølgelig er Gladbach et godt og solidt hold, men trækker vi dem, vil det ikke være dårligt, siger Nicolai Jørgensen, der ser Málaga som den ultimative skrækmodstander, skarpt forfulgt af franske Lille.

Det er relativt store ord, der kommer ud af munden på den 21-årige offensivspiller oven på FC Københavns dramatiske dobbeltcomeback mod Club Brugge onsdag aften. Euforien over, at FCK for syvende år på stribe har kvalificeret sig til et europæisk gruppespil, tordner rundt i hele hans krop.

Vi var mandfolk
- Vi viste, vi var mandfolk og kæmpede røven ud af bukserne.

Uanset om vi havde tabt eller vundet, kunne vi se os selv og hinanden i øjnene efter kampen.

- Vi var nede med 2-0 mod FC Midtjylland og vandt alligevel 4-2. Vi var nede 1-0 mod SønderjyskE og fik uafgjort, og vi var bagud to gange mod Club Brugge og vandt alligevel.

Læs også: Se også: TV: Vild FCK-jubel efter sejren

- Det beskriver meget godt vores hold. Vi er i gang med at bygge noget stort op, og det bliver bedre og bedre. Jeg er ret sikker på, at vi om et halvt år har et lige så godt hold som det FCK-hold, der spillede Champions League i 2010. Det er i hvert fald det, vi går efter, storsmiler Nicolai Jørgensen, der omkring kl. 12.00 i dag folder hænderne i ønsket om den helt rette lodtrækning.

Opskriften er klar: Gladbach? Ja, bitte. Málaga? No, gracias!

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Peter Roelsgaard Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik