For bare et år siden lignede Malaga en ny, mulig magtfaktor i europæisk
fodbold.
Ligesom eksempelvis Manchester City og Paris Saint Germain fik spanierne en økonomisk indsprøjtning, der gjorde det muligt at shoppe fra markedets øverste hylder.
Men eventyret fik en hurtig afslutning, og før denne sæson var La Liga-klubben præget af økonomisk kaos, spillerflugt og ubetalte lønninger.
Se også: Læs også: TK: Landsholdet må vente
Tirsdag aften var der så tiltrængt opmuntring, da Malaga med 0-0 i udekampen mod Panathinaikos kvalificerede sig til CL-gruppespillet for første gang efter en 2-0 sejr i det første opgør.
Også belgiske Anderlecht er klar til gruppespillet efter en 2-0 sejr i hjemmekampen mod AEL Limmasol efter at have tabt første opgør 1-2.
BATE Borisov er med for andet år i træk efter 1-1 og en samlet 3-1 sejr over israelske Hapoel Kiryat, mens kroatiske Dynamo Zagreb vandt 1- 0 over Maribor og er videre med 3-1 samlet.
Italienske Udinese røg overraskende ud til portugisiske Braga. Ligesom i det første opgør sluttede den ordinære kamp 1-1. Det var også stillingen efter den forlængede spilletid, og i straffesparkskonkurrencen var Braga skarpest.
