Persondata politik

Gamle Christian dominerer i Dortmund

Poulsen skaber ro i de bageste rækker hos Ajax, der er kommet pænt gennem første halvleg i heksekedelen

18. sep 20:45 Borussia Dortmund - AFC Ajax

UEFA Champions League Stadion: Signal Iduna Park, Tyskland Dommer: Tagliavento, Paolo
Borussia Dortmund
1
0
Slut
AFC Ajax

Fodbold Mest læste

Seneste i Fodbold

Hent flere

EKSTRA Sport og spil

 

To gange Christian, krigeren og kreatøren, er med fra start, mens Ajax besøger Dortmund.

Og det er den gamle af dem, der har tiltvunget sig en hovedrolle i første halvleg, hvor Poulsen formentlig er den spiller, der har været mest i kontakt med bolden, og hvor hjemmeholdet har meget svært ved at få styr på gæsterne.

Læs også: Se også: LIVE: Dortmund-Ajax

Altid offensive Ajax stiller op i en alligevel lidt forbavsende offensiv opstilling med Poulsen som eneste defensive midtbanespiller i en omvendt trekant med Eriksen og anfører Siem de Jong foran sig.

Og den 32-årige dansker fik noget at se til fra start, hvor den gule bølge rullede frem i rappe omstillinger med den aggressive kvartet, Jakub Blaszczykowski, Mario Götze, Marco Reuss og Robert Lewandowski som spydspids.

Efter en indledende fejlaflevering fik han spillet sig varm som et levende bolværk foran det rød-hvide forsvar, ligesom han lod sig falde ned bag forsvaret for at dæmpe tempoet og deltage i opspillet.

Læs også: Se også: Ajax-profil roser Christian Poulsen

Hans ro forplantede sig efterhånden til holdkammeraterne, der fik mere og mere boldkontakt, som første halvleg skred frem.

Og pludselig blev det farligt i den modsatte ende, da Ryan Babel i det 12. minut spillede Eriksen temmelig fri centralt i feltet men måtte se sin afslutning blokeret af en fremstormende keeper, Roman Weidenfeller.

Minuttet efter blev Götze revet i trøjen i feltet uden dommer-reaktion, og Reuss skar ind i feltet og afsluttede hårdt på Kenneth Vermeer, og så bølgede kampen lidt frem og tilbage, indtil Weidenfeller besluttede sig for at drage på skovtur.

Efter en blokering udenfor feltet fortsatte han sit løb, skvattede og efterlod sit bur tomt, men Babel kunne ikke få træf.

De tyske mestre måtte gå til pause ledsaget af sporadisk piften fra de 66.000 tilskuere på Westfalenstadion.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Linette K. Jespersen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik