- Allerede tilbage i Barcelona. Tak til alle der behandlede mig i Benfica. Jeg
er snart tilbage. Kram.
Sådan lød beskeden fra Puyol kl 3 i nat fra sin hospitalsseng i Barcelona, hvor han skulle viderebehandles for det grimme uheld, som han led i aftes i 2-0-sejren over Benfica i Champions League.
Umiddelbart lignede det et brud omkring albueleddet, men de første officielle meldinger fra Barcelona gik på, at albuen 'blot' var revet af led.
Se de uhyggelige tv-billeder her
Her til morgen har Puyol været på Twitter igen, hvor han takkede for de mange beskeder om god bedring, som fansene har sendt til ham. Og så sendte han selvfølgelig endnu et af sine cyberspace-kram af sted. Denne gang endda et stort et.
Meldingerne går nu på en pause til Barca-anføreren på alt mellem seks uger og tre måneder, men som en bruger på Twitter skriver:
- Selv hvis Puyol døde, ville han kun være ude i tre til fire uger ...
