1-1 mellem FC Nordsjælland og Juventus. En kæmpe succes for danskerne, men en
ydmygende oplevelse for de italienske mestre.
Sådan lyder konklusionen i danske og - især - europæiske medier dagen derpå.
Se også: Læs også: Så gode var de: Se karaktererne
Mens de italienske medier mere er skuffede, så er er der rundt omkring i Europa stor overraskelse over resultatet.
'En af de mest ydmygende europæiske aftener i Juventus' historie', skriver sitet Goal.com.
'Det var ventet, at de ville tørre gulv med lille Nordsjælland, men de kæmpede med bare et få uafgjort', lyder det videre.
Se også: Læs også: FCN-tak til rusten Bendtner
Også i England noteres resultatet fordi Chelsea spiller i samme gruppe. Her fylder gårsdagens nederlag til Shakhtar Donetsk naturligvis mest, men resultatet noteres som 'overraskende'.
I Italien er tonen som forventet hård - men her er der dog også plads til ros af FC Nordsjælland:
'Den danske mur holdt stand i lang tid', skriver Tuttosport, som kalder målmand Jesper Hansen for 'det danske mirakel' - og så bruges ordene ellers på Juventus-skuffelsen:
'Juventus vil vinde alle konkurrencer, siger præsident Agnelli: Men begå ikke fejlen at bedrage millioner af Juventus-fans. For hvis man kun kan spille uafgjort i en kamp mod Nordsjælland, som ikke er vanvittig svær, så kan man ikke vente at blive førende udenfor landet'.
Corriere della Sera nøjes med at fastslå, at 1-1 mod 'beskedne Nordsjælland' var et skuffende resultat for Juventus, og hylder Jesper Hansen for at fange alt - dog hjulpet af en del held, indskydes det.
