Det ser sværere og sværere ud for Danmark at fastholde den garanterede adgang
til Champions League.
Det står klart, efter at de to danske hold i Europa, FCK og FC Nordsjælland, har lidt smertefulde nederlag til henholdsvis Stuttgart og Juventus i de to seneste dages europæiske opgør.
Læs også: Se også: Se karaktererne: Svage FCK'ere
For samtidig har Danmarks konkurrenter til den vigtige 13. plads på UEFA's rangliste vundet terræn. 13. pladsen sikrer med al sandsynlighed Danmark mindst et og potentielt to danske hold adgang til det forjættede og indbringende fodboldland.
Danmark ligger øjeblikkeligt på 15. pladsen med 25,100 point, hvilket er en del mindre end Cypern, der i øjeblikket sidder på 13. pladsen. Hele syv point skal der faktisk hente på cypriotisk fodbold, der stadig har AEL Limasson med.
Læs også: Se også: Krudtkaos: UEFA havde nær givet FCK sejren
Og på 14. pladsen ligger også Schweiz, der stadig har klubberne Basel og Young Boys med i spillet om videre avancement i Europa League.
Dermed ser det lige nu ud til, at Danmark må nøjes med en enkelt kvalifikationsmuligheden fra sæsonen 2013-14 og frem. I næste sæson har den danske mester dog stadig direkte adgang til Champions League.
