Spring til menuen (accesskey 1) Spring til menuen (accesskey 2) Spring til indhold (accesskey 3) Spring til søgefelt (accesskey 4) Spring til højrekolonnen (accesskey 5)

Mancini tror ikke på mirakler

Mancini tror ikke på, at det vil lykkes Manchester City at gå videre fra gruppespillet i Champions League

Fodbold Mest læste

Seneste i Fodbold

EKSTRA Sport og spil

 

I weekenden leverede Manchester City et pragtresultat, da de slog Aston Villa 5-0 i den hjemlige liga.

Til trods for det tror manager Roberto Mancini ikke på egne evner, når holdet møder Real Madrid på onsdag i Champions League.

Den iltre italiener erkender, at det spanske storhold er en noget større mundfuld end Aston Villa.

- Det er to forskellige turneringer, og på onsdag møder vi et af de bedste hold i verden. Et hold, som har en fantastisk historie. Vi vil gerne gøre det godt, og selvom vi ikke har store chancer for at avancere, vil vi prøve, siger Mancini.

Læs også: Se også: City-manager slipper for straf

Træneren har været bekymret for de manglende mål fra sine angribere, men i de seneste kamp er særlig Sergio Agueros støvler begyndt at gløde.

- For os er det vigtigt, at vi er begyndt at spille godt og har scoret seks mål i de seneste to kampe, siger Mancini.

City ligger på sidstepladsen med to point i gruppe D. Ajax har fire point, mens Real Madrid har syv point.

Efter kampen mod de spanske mestre venter der for City en udekamp mod Dortmund, som ligger nummer et med otte point.

Redaktør: Mette Fleckner EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt
Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik