PARKEN (ekstrabladet.dk): Jorés Okores navn dukker op hos modstanderne inden
hver eneste Champions League-kamp, og det var ikke anderledes, da Shakhtar
Donetsks træner Mircea Lucescu i dag mødte pressen inden kampen mod FC
Nordsjælland i Parken i morgen.
- Okore er en rigtig god spiller, men han liver stadig lidt småfejl. Han mangler lidt taktisk, men der er ingen tvivl om, at han er en stor stjerne i fremtiden, lyder analysen fra Lucescu, der ikke ville udelukke selv at være interesseret i at hente Okore til Shakhtar.
- Der er ikke tradition for at danske spillere kommer til Ukraine. De tager til England, Holland eller Østrig. Dermed ikke sagt, at jeg ikke kunne være interesseret i ham, lød det lettere gådefuldt fra Shakhtars rumænske cheftræner.
Omkring kampen i morgen fokuserer Lucescu meget på egne fejl, som han meget gerne ser udelukket i forhold til de seneste kampe i Champions League, som f.eks. i nederlaget på et mål i overtiden til Chelsea i sidste spillerunde.
Se også: Læs også: Hjulmand: Stokholm inspirerer os alle
- Vi har taget højde for de fejl, vi har begået i Champions League, og dem er vi meget fokuserede på ikke at begå igen.
Der kan dog lige et par fejl og vente i forsvaret, hvor Shakhtar må undvære Dmytro Chygrynskyi, der er blevet hjemme i Donetsk for at pleje en skade.
- Det er svært med Chygrynskyi skade, ham vil vi gerne have på holdet.
- Han er tilbage så snart, han er klar igen, men til dette opgør er han blevet hjemme i Donetsk.
