PARKEN (ekstrabladet.dk): FC Nordsjællands Søren Christensen var som alle
andre FC Nordsjælland-spillere oppe i det røde felt efter Luiz Adrianos
svindelscoring i Parken.
Midtbanespilleren tog derfor fat i ukrainernes træner, Mircea Lucescu, da de to hold til pause.
- Jeg er oppe at køre og sagde, at det var en skændsel, at han som træner ikke tager ansvar for situationen. Der bliver råbt lidt og sagt lidt grimme ord. Lad os bare sige, at vi ikke var enige, sagde Søren Christensen, der dog blev mødt af en ganske kold rumænsk skulder.
Læs også: Se også: TV: Se Shakhtar-skurkens skandalemål
- Han sagde ’who are you’. Det var lettere arrogant.
- Hvad tænker du, når du ser ordet 'respect' på alle mulige logoer?
- Det må Shakhtar svar på, men jeg synes, at de har et forklaringsproblem. Det er rystende, og det syntes hele stadion jo også. Jeg ved næsten ikke, hvad jeg skal sige. Det er en helt åndssvag situation, sagde den energiske midtbanespiller, der dog på ingen måde ville bruge den kontroversielle 1-1-scoring som undskyldning for 5-2-nederlaget:
- Nej, alt i alt er de et bedre hold, og vi taber fortjent. Men DEN situation er irriterende.
