13 hold er klar til ottendedelsfinalerne i Champions League efter onsdagens
kampe, mens 13 definivt er uden muligheder for at gå videre.
Dermed er det blot seks hold, der har noget at spille for i sidste spillerunde om to uger.
Grupperne A, B, C, D og F er afgjort med to hold videre og to hold ude.
De er videre til ottendedelsfinalerne:
Porto (A)
Paris Saint-Germain (A)
Arsenal (B)
Schalke (B)
Malaga (C)
AC Milan (C)
Dortmund (D)
Real Madrid (D)
Shakhtar Donetsk (E)
Valencia (F)
Bayern München (F)
Barcelona (G)
Manchester United (H)
De kan ikke nå videre til ottendedelsfinalerne:
Dinamo Zagreb (A)
Dynamo Kiev (A)
Montpellier (B)
Olympiakos (B)
Zenit (C)
Anderlecht (C)
Ajax (D)
Manchester City (D)
FC Nordsjælland (E)
Lille (F)
BATE Borisov (F)
Spartak Moskva (G)
Braga (H)
Her er brændpunkterne i sidste spillerunde:
* I Gruppe E skal Chelsea og Juventus afgøre, hvem der
følger med Shakhtar Donetsk videre. Chelsea tager imod FC Nordsjælland og
skal vinde - og samtidig håbe, at Juventus taber ude mod Shakhtar Donetsk.
Juventus er videre med uafgjort.
* I Gruppe G kæmper Celtic og Benfica om at følge
med Barcelona videre. Celtic møder Spartak Moskva hjemme, mens Benfica skal
til Barcelona. Benfica er definitivt videre med sejr, mens Celtic skal have
flere point i sidste runde end Benfica for at gå videre.
* I Gruppe H kæmper Galatasaray og CFR Cluj om at
følge med Manchester United videre. Galatasaray gæster Braga, mens Cluj skal
til Manchester. Galatasaray er definitivt videre med sejr, mens Cluj skal
have flere point end Galatasaray i sidste runde for at gå videre.
