I gruppe D var Cristiano Ronaldo tilbage i Manchester for første gang, siden
han forlod Manchester United i 2009.
Det var også en speciel dag for hans træner, José Mourinho. ’The Special One’ havde nemlig 100 kamps jubilæum i Champions League.
Han er dermed den yngste manager, der har opnået den imponerende milepæl i en alder af 49 år.
Citys forsvar har foreløbigt set mindre godt ud, selv om de ligger nr. et i Premier League. Og i gårsdagens kamp gjorde de intet for at rette op på det indtryk.
Benzema scorede allerede i kampens niende minut, da Angel di Maria lagde bolden ind i feltet, hvorefter franskmanden så let som ingenting lagde bolden i mål.
Læs også: Se også: Citystjerne: Aner ikke, hvem jeg skal dække op
Inden kampen var City ubesejrede i Europa i 19 kampe, men de forsvarende engelske mestre lignede slet ikke et hold, der gad at forsvare, og selv om de havde et par chancer i første halvleg hang spillet slet ikke sammen.
Der skulle gå næsten 21 minutter før City fik sin første afslutning mål. Real Madrid kunne snildt være foran med to eller tre mål ved pausen.
Dog kom City bedre med i anden halvleg, efter de havde skiftet fra en 3-5-2 til en 4-4-2 opstilling.
Det lignede hvert fald, at Roberto Mancinis tropper følte sig mere tilpasse med en firebacks-læde. Det var således et meget bedre spillende City-hold i anden halvleg.
Læs også: Se også: Chelsea hyrer tidligere Liverpool-træner
Agüero havde en kæmpeafbrænder i det 63. minut, men Iker Casillas viste fodboldverdenen, hvorfor han betragtes som en af verdens bedste keepere.
Men han kunne ikke afværge straffesparket, som Sergio Agüero tilkæmpede sig, da han på værste vis faldt om som skudt i feltet. Det fik Arbaloa smidt ud.
Dermed var situationen vendt om, og det var nu Real Madrid, som var på hælene. Madrid-holdet overlevede dog på trods af, at de spillede med 10 mand i de sidste 20 minutter.
Og selvom City havde reelle chancer til at vinde kampen, må Mourinho og co. være lidt bitre over den dårlige kendelse, der førte til 1-1 resultatet.
