Storklubben AC Milan har ikke gjort nogen imponerende figur i denne sæson, men
alligevel er italienerne onsdag aften blevet klar til 1/8-finalen i
Champions League efter en udesejr på 3-1 over belgiske Anderlecht.
Med sæsonens anden sejr i Europas fineste klubturnering nåede Milan op på otte point, og selv om der fortsat mangler en spillerunde af gruppespillet, kan hverken Zenit St. Petersborg eller Anderlecht nå at indhente milaneserne.
Læs også: Se også: Malaga hjælper skrantende AC Milan
I en kamp, der længe var fattig på store Milan-tilbud, var det som så mange gange før i denne sæson Rafael El Shaarawy, der stod for opmuntringen, da han kort efter pausen tæmmede et indlæg og udmanøvrerede Dario Proto i Anderlechts mål med en inderside.
Da midterforsvareren Philippe Mexes på en superflot flugter bragte Milan to mål i front, var kampen tæt på afgjort og billetterne til næste runde uddelt.
Tom De Sutter fik godt nok reduceret til 1-2, men Alexandre Pato lukkede forestillingen med sin scoring til allersidst.
Læs også: Se også: 13 hold er videre i CL - 13 hold er ude
Gruppens tophold Malaga havde tidligere på aftenen spillet alle muligheder for avancement over i hænderne på italienerne, da sydspanierne klarede uafgjort 2-2 i St. Petersborg mod Zenit.
Dermed var en Milan-sejr i Bruxelles nok til, at træner Massimiliano Allegris mandskab er sikker på at nå næste runde.
Nu kan Anderlecht og Zenit så kæmpe om Europa League-billetten i en fjernduel i sidste spillerunde. Begge hold har fire point, inden russerne skal besøge AC Milan på San Siro, mens Anderlecht spiller ude mod Malaga.
