Shakhtar-boss skælder ud på sambasvindler

Shakhtar Donetsk-præsident og ejer Rinat Akhmetov retter en hård kritik mod klubbens angriber Luiz Adriano

  • Der er ikke megen opbakning til Luiz Adriano fra Rinat Achmetov før høringen i UEFA's Disciplinærkomité. (Foto: Lars Poulsen)
Der er ikke megen opbakning til Luiz Adriano fra Rinat Achmetov før høringen i UEFA's Disciplinærkomité. (Foto: Lars Poulsen)

Der er delte meninger om den kontroversielle Shakhtar Donetsk-angriber Luiz Adriano internt i den ukrainske mesterklub.

Mens træner Mircea Lucescu forsvarer sin spiller for 1-1-målet i Champions League-kampen mod FC Nordsjælland, så er Shakhtar Donetsk-præsident og ejer Rinat Akhmetov anderledes kritisk over for brasilianeren.

- Jeg vil gerne gøre det klart offentligt, at alle, der er tilknyttet vores klub, er dybt skuffede over episoden, som skete under Champions League-kampen, siger Rinat Akhmetov.

Se også: Shakhtar-træner: 'Adriano er uskyldig'

Det europæiske fodboldforbund (UEFA) er i gang med at undersøge, om Adrianos mål til 1-1 var i orden eller ej. Målet blev sat ind efter en situation, hvor en FCN-spiller havde været skadet.

Men i stedet for at få bolden tilbage på egen banehalvdel efter et dommerkast så scorede Adriano over for et helt målløst og passivt FCN-forsvar, der ikke kunne tro deres egne øjne.

Se også: Samba-svindleren slagtes i sit hjemland

- En sådan hændelse er fuldstændig uacceptabel for nogen, som repræsenterer Shakhtar Donetsk, fastslår Rinat Akhmetov.

Shakhtar Donetsk-milliardæren understreger også, at holdet skal sørge for, at 'intet som det nogensinde sker igen'.

Se også: Kryber til korset: Nu undskylder Adriano

- Vi vil acceptere og følge UEFA's afgørelse i forhold til en eventuel disciplinær straf til spilleren, siger Rinat Akhmetov.

Shakhtar Donetsk endte med at vinde 5-2 over FCN i Parken, efter at Adriano havde scoret et hattrick.

Seneste Ekstra Bladet job

Tipsbladet

EKSTRA Sport og spil

Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør lige nu:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen
Udgiver:JP/Politikens Hus A/S
Alt på ekstrabladet.dk