Ukrainsk 'forklaring': Det var en misforståelse

Manden, der forhindrede Nicolai Stokholm i at udligne,undskylder usportslig optræden med misforståelser

  • Taras Stepanenko skulle have givet Nicolai Stokholm fri bane, men 'forstod ikke situationen'. (Foto: Lars Poulsen)
Taras Stepanenko skulle have givet Nicolai Stokholm fri bane, men 'forstod ikke situationen'. (Foto: Lars Poulsen)

Det kan godt være, at Shakhtar Donetsk endte med at holde legestue, da FC Nordsjælland blev besejret 5-2 i Parken.

Men kampen vil for altid blive husket for ukrainernes udligning, hvor brasilianske Luiz Adriano gav pokker i enhver form for fair play, og aldeles usportsligt udlignede til 1-1, mens hjemmeholdet ventede på at få bolden retur.

Og gæsterne blev ikke mere populære, da Taras Stepanenko efterfølgende forhindrede Nicolai Stokholm i at spadsere ned og bringe balance i regnskabet.

Se også: Her forlader målsvindleren Danmark

Men både Stepanenkos indgriben og Adrianos scoring beroede på misforståelser, lyder undskyldningen nu.

- For at være helt ærlig, så så jeg, at dommeren stoppede spillet og slap bolden. Så vendte jeg mig, og jeg ved ikke, hvad der så skete. Da spillet blev sat i gang efter Adrianois mål, var det meningen, at jeg skulle lade Stokholm løbe forbi, da han kom mod mig, men det havde jeg ikke fået at vide i tide. Så jeg tog bolden, forklarer Stepanenko til Shakhtar Donetsk's hjemmeside.

- Måske var det forkert af Adriano og mig, vi skulle have handlet anderledes, men af en eller anden grund forstod vi ikke hinanden, lyder det.

Se også: UEFA: Måske ser vi på det

Dagen derpå synes Taras Stepanenko dog ikke, at sagen er værd at spilde tid på.

- Hvis kampen var sluttet 2-3, så ville det give mening at tale om. Men nu giver det ikke mening, for vi skabte mange chancer efterfølgende. Når man ser på resultatet, så burde FC Nordsjælland ikke klamre sig til situationen, konstaterer midtbanespilleren.

Læs også

Følg Ekstra Bladet Sport

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet Sport
Seneste fodbold
Hent flere
Mest læst i fodbold
Hent flere
Tipsbladet
Lørdagens rygtebørs: Pochettino mødes med Barcelona-toppen
‘Chicarito’ giver Mexico god start på VM-kval
Fredagens rygtebørs (opdat.): To Chelsea-stjerner i Reals søgelys
Luis Garcia: Håber, Coutinho bliver i Liverpool
Overblik: Superligaens kontraktfrie spillere
Brøndby-stopper degraderet på landsholdet: Jeg er ikke skuffet
EKSTRA Sport og spil