UEFA: Måske ser vi på det

Allerede i dag beslutter UEFA, om Luiz Adrianos 'snydemål' bliver en sag for disciplinærudvalget

  • Luiz Adriano kan stadig få en UEFA-sag på halsen. (Foto: Demotix)
Luiz Adriano kan stadig få en UEFA-sag på halsen. (Foto: Demotix)

Selvom både målet og resultatet bliver stående, så kan Shakhtar Donetsk's brasilianske angriber Luiz Adriano endnu ikke ånde lettet op efter den svinestreg, han serverede i Parken tirsdag aften.

For selv om den usportslige angriber ikke brød fodboldreglerne, da han sked på alle uskrevne regler og udlignede til 1-1, mens FCN-forsvarerne ventede på at få bolden retur, så kan sagens stadig ende hos UEFA's Disciplinær-udvalg.

Det bekræfter UEFA's presseafdeling overfor ekstrabladet.dk.

Se også: DBU-boss: Det må UEFA afgøre

- Vi venter stadig på dommerens rapport. Den forventer vi at få i dag. Der blev spillet mange kampe i går, men afhængigt af arbejdsbyrden forventer vi, at der allerede i aften bliver taget en beslutning i forhold til, om sagens skal op i disciplinærudvalget, oplyser en UEFA-talskvinde.

Beslutter UEFA at tage sagen op, må både FC Nordsjælland og Luiz Adriano dog vente en rum tid på svaret.

Behandlingstiden i disciplinærudvalget er nemlig typisk en måned.

Seneste Ekstra Bladet job

Seneste fodbold

Hent flere

Mest læst i fodbold

Hent flere
Tipsbladet

EKSTRA Sport og spil

Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør lige nu:Kristian B. Larsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen
Udgiver:JP/Politikens Hus A/S
Alt på ekstrabladet.dk