Milan drøner videre i Champions League

Med en 3-1-sejr over Anderlecht følger AC Milan med Malaga i 1/8-finalen i Champions League

  • Stephan El Shaarawy kom igen på måltavlen for AC Milan. (Foto: AP/Geert Vanden Wijngaert)
Stephan El Shaarawy kom igen på måltavlen for AC Milan. (Foto: AP/Geert Vanden Wijngaert)
1 af 1

Seneste fodbold

Hent flere

Mest læst i fodbold

Hent flere

EKSTRA Sport og spil

Hent flere
 

Storklubben AC Milan har ikke gjort nogen imponerende figur i denne sæson, men alligevel er italienerne onsdag aften blevet klar til 1/8-finalen i Champions League efter en udesejr på 3-1 over belgiske Anderlecht.

Med sæsonens anden sejr i Europas fineste klubturnering nåede Milan op på otte point, og selv om der fortsat mangler en spillerunde af gruppespillet, kan hverken Zenit St. Petersborg eller Anderlecht nå at indhente milaneserne.

Læs også:

Se også: Malaga hjælper skrantende AC Milan

I en kamp, der længe var fattig på store Milan-tilbud, var det som så mange gange før i denne sæson Rafael El Shaarawy, der stod for opmuntringen, da han kort efter pausen tæmmede et indlæg og udmanøvrerede Dario Proto i Anderlechts mål med en inderside.

Da midterforsvareren Philippe Mexes på en superflot flugter bragte Milan to mål i front, var kampen tæt på afgjort og billetterne til næste runde uddelt.

Tom De Sutter fik godt nok reduceret til 1-2, men Alexandre Pato lukkede forestillingen med sin scoring til allersidst.

Læs også:

Se også: 13 hold er videre i CL - 13 hold er ude

Gruppens tophold Malaga havde tidligere på aftenen spillet alle muligheder for avancement over i hænderne på italienerne, da sydspanierne klarede uafgjort 2-2 i St. Petersborg mod Zenit.

Dermed var en Milan-sejr i Bruxelles nok til, at træner Massimiliano Allegris mandskab er sikker på at nå næste runde.

Nu kan Anderlecht og Zenit så kæmpe om Europa League-billetten i en fjernduel i sidste spillerunde. Begge hold har fire point, inden russerne skal besøge AC Milan på San Siro, mens Anderlecht spiller ude mod Malaga.

Resultater fra Champions League:

Gruppe A:

FC Porto-Dinamo Zagreb 3-0 (1-0).

1-0 Lucho Gonzalez (20. minut). 2-0 João Moutinho (67. minut). 3-0 Silvestre Varela (85. minut).

Tilskuere: 37.000.

Dynamo Kiev-Paris SG 0-2 (0-1).

0-1 Ezequiel Lavezzi (45. minut). 0-2 Ezequiel Lavezzi (52. minut).

Tilskuere: 50.000.

Gruppe B:

Arsenal-Montpellier 2-0 (0-0).

1-0 Jack Wilshere (49. minut). 2-0 Lukas Podolski (63. minut).

Tilskuere: 59.760.

Schalke 04-Olympiakos 1-0 (0-0).

1-0 Christian Fuchs (77. minut).

Tilskuere: 52.254.

Gruppe C:

Zenit Petersburg-Malaga 2-2 (0-2).

0-1 Diego Buonanotte (8. minut). 0-2 Sebastian Fernandez (9. minut). 1-2 Danny (49. minut). 2-2 Viktor Faizulin (86. minut).

Udvisning: Vladimir Bystrov, Zenit Petersburg (90.)

Tilskuere: 19.000.

Anderlecht-Milan 1-3 (0-0).

0-1 Stephan El Shaarawy (47. minut). 0-2 Philippe Mexes (71. minut). 1-2 Tom de Sutter (78. minut). 1-3 Alexandre Pato (90. minut).

Udvisning: Bram Nuytinck, Anderlecht (70.)

Tilskuere: 15.000.

Gruppe D:

Man. City-Real Madrid 1-1 (0-1).

0-1 Karim Benzema (10. minut). 1-1 Sergio Agüero (73. minut/str.).

Udvisning: Alvaro Arbeloa, Real Madrid (73.)

Tilskuere: 43.000.

Ajax-Dortmund 1-4 (0-3).

0-1 Marco Reus (8. minut). 0-2 Mario Götze (36. minut). 0-3 Robert Lewandowski (41. minut). 0-4 Robert Lewandowski (67. minut). 1-4 Danny Hoesen (86. minut).

Tilskuere: 48.000.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Steffan Kærulf Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik