Mirakler kan redde FC Nordsjælland

Håbet er ikke helt ude for FC Nordsjælland trods svigtende resultater. Der skal dog deciderede mirakler til nu

  • Ivan Runje og FC Nordsjælland blev i den grad sat på plads af Juventus ondag aften. (Foto: AP)
Ivan Runje og FC Nordsjælland blev i den grad sat på plads af Juventus ondag aften. (Foto: AP)

Det er stadig muligt for FC Nordsjællands danske mestre at spille sig videre til forårets 1/8-finaler i Champions League.

Jo, det er.

Hjulmands hårdt prøvede tropper, der onsdag fik sig en italiensk huskekage, halser ganske vist voldsomt efter de synligt stærkere rivaler Chelsea, Shakhtar og Juventus i gruppe E, men tages de matematiske briller på, kan det konstateres, at det ikke er umuligt at klare sig videre.

Læs også:

Se også: Laudrup efter ydmygelse: Vi må tage ved lære

Det kræver dog mirakler.

For det første skal Shakhtar besejres i Parken, hvilket måske kunne lade sig gøre. Måske. Men derefter skal Chelseas forsvarende mestre besejres på Stamford Bridge i London.

Storsejr i London påkrævet
Og det er stadig ikke nok.

Samtidig skal FCN sætte sin lid til Juventus, der skal vinde sine sidste to kampe over de samme hold, hvorfor FCN vil havne på samme pointtal som Chelsea og Shakhtar - syv.

Læs også:

Se også: Juventus-stjerne: Sådan knuste vi danskerne

I forhold til målscoren er der en smule trøst at hente for FC Nordsjælland. For man er henholdsvis 12 og 14 mål dårligere end rivalerne. Men det er indbyrdes kampe, der bestemmer, hvem der ender forrest ved pointlighed.

Det betyder, at FCN 'bare' skal besejre Shakhtar 3-0 eller mere i Parken og Chelsea 4-0 i London.

Læs også:

Se også: Italiensk avis om FCN: Skræmte billardkegler

I forhold til europæisk deltagelse efter jul kan FCN også stræbe efter tredjepladsen i gruppen. Det vil så betyde, at Juventus ikke må få flere point, mens danskerne stadig skal vinde sine sidste to kampe ...

Hvordan slutter FC Nordsjælland i gruppe E

Se resultat

Hvordan slutter FC Nordsjælland i gruppe E

Din stemme er modtaget

Vis afstemning

Fejl

Der skete desværre en fejl, prøv igen senere.

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet Sport

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet Sport

Seneste fodbold

Hent flere

Mest læst i fodbold

Hent flere
Tipsbladet
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Benjamin Krogh
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen