Champions League

Medier håner Juventus: Ydmygende

Ros til FC Nordsjælland dagen efter overraskelsen mod Juventus. Ydmygende aften for italienerne, skriver medie

  • De italienske aviser ofrer ikke mange ord på Nicklas Bendtner i dag. Men Juventus kritiseres for indsatsen mod Nordsjælland. (Foto: Lars Poulsen)
De italienske aviser ofrer ikke mange ord på Nicklas Bendtner i dag. Men Juventus kritiseres for indsatsen mod Nordsjælland. (Foto: Lars Poulsen)

1-1 mellem FC Nordsjælland og Juventus. En kæmpe succes for danskerne, men en ydmygende oplevelse for de italienske mestre.

Sådan lyder konklusionen i danske og - især - europæiske medier dagen derpå.

Se også: Så god var han: Se karaktererne

Mens de italienske medier mere er skuffede, så er er der rundt omkring i Europa stor overraskelse over resultatet.

'En af de mest ydmygende europæiske aftener i Juventus' historie', skriver sitet Goal.com.

'Det var ventet, at de ville tørre gulv med lille Nordsjælland, men de kæmpede med bare et få uafgjort', lyder det videre.

Se også: FCN-tak til rusten Bendtner

Også i England noteres resultatet fordi Chelsea spiller i samme gruppe. Her fylder gårsdagens nederlag til Shakhtar Donetsk naturligvis mest, men resultatet noteres som 'overraskende'.

I Italien er tonen som forventet hård - men her er der dog også plads til ros af FC Nordsjælland:

'Den danske mur holdt stand i lang tid', skriver Tuttosport, som kalder målmand Jesper Hansen for 'det danske mirakel' - og så bruges ordene ellers på Juventus-skuffelsen:

'Juventus vil vinde alle konkurrencer, siger præsident Agnelli: Men begå ikke fejlen at bedrage millioner af Juventus-fans. For hvis man kun kan spille uafgjort i en kamp mod Nordsjælland, som ikke er vanvittig svær, så kan man ikke vente at blive førende udenfor landet'.

Corriere della Sera nøjes med at fastslå, at 1-1 mod 'beskedne Nordsjælland' var et skuffende resultat for Juventus, og hylder Jesper Hansen for at fange alt - dog hjulpet af en del held, indskydes det.

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet Sport

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet Sport

Seneste fodbold

Hent flere

Mest læst i fodbold

Hent flere
Tipsbladet
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Linette K. Jespersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen

Velkommen. Vi er rigtig glade for dit besøg!

Men vi er knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer.

Vores annoncer gør det muligt for os at tilbyde en stor del af vores indhold – helt gratis.
Hvis du tillader annoncer på ekstrabladet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

Er du EKSTRA-abonnent?

Oplever du problemer? Kontakt webmaster@eb.dk

Når du besøger ekstrabladet.dk tjekker vi, om du blokerer annoncer. Sådan gør vi.