Fem grunde til Bendtners bænkplads

Derfor har Juventus-starten været så svær for Nicklas Bendtner

  • Bendtner er kommet til Danmark (Foto: Lars Poulsen)
Bendtner er kommet til Danmark (Foto: Lars Poulsen)
1 af 1

Seneste fodbold

Hent flere

Mest læst i fodbold

Hent flere

EKSTRA Sport og spil

Hent flere
 

Sølle ti minutters spilletid er det blevet til i Juventus zebra-stribede trøje for Nicklas Bendtner.

I aften kan han få mulighed for at ændre på det, når hans italienske klub gæster FC Nordsjælland i Parken. Men det ligner bestemt ikke nogen startplads for danskeren.

Konkurrencen er stor, konkurrenterne er mange og ligaen er ny. Der er mange årsager til en træge start.

Ekstra Bladet lister her fem grunde til, at Bendtner har så svært at få spilletid hos 'den gamle dame':

1 - Kom i sidste øjeblik
Bendtner blev hentet, umiddelbart inden transfervinduet smækkede i. Han kom derfor til klubben, da sæsonen var gået i gang, og han gik glip af den vigtige opstart. Derfor manglede der noget formmæssigt.

2 - Kun nødløsning
Juventus lejede kun danskeren i Arsenal, fordi det ikke lykkedes at hente en af de store angrebsstjerner, de jagtede. De forsøgte også at få Berbatov, men bulgareren fortrød på målstregen. Så Bendtner er reelt en nødløsning for en nødløsning.

3 - Konkurrencen
Den Gamle Dame råder over fem angribere til to pladser, og de har strålet på skift. Hele tiden har der været én, der pludselig har slået til og scoret mål. Det har gjort vejen til spilletid endnu længere for Bendtner.

4 - Spillestilen
Der er stor forskel på Premier League og Serie A. I Italien er der større fokus på det taktiske aspekt af spillet, og her er holdningen i Juve, at Bendtner stadig har noget at lære. Han bliver ikke kastet i kamp, før han er bedre rustet.

5 - Attituden
Formen var ikke den bedste, men attituden fejlede intet, da Bendtner bad om at få nummer 10 efter Del Piero. Den meget lidt ydmyge udmelding havde de italienske mestre svært ved at forstå – og gav ham nummer 17.

Afstemning

Tror du Nicklas Bendtner får spilletid i aften?

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Steffan Kærulf Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik