FCK-spillerne kæmper for oplevelserne

Champions League-kvalifikationen handler ikke kun om store pengebeløb, siger Martin Vingaard

  • (Arkivfoto: Lars Poulsen)
(Arkivfoto: Lars Poulsen)
1 af 1

Seneste fodbold

Hent flere

Mest læst i fodbold

Hent flere

EKSTRA Sport og spil

Hent flere
 

Onsdag aften spiller FC København returopgør Champions League-kvalifikationens tredje runde ude mod belgiske Club Brugge.

Det er en kamp, hvor der står millioner af kroner på spil for klubberne. Men spillerne kæmper også for de oplevelser, der følger med en kvalifikation til det prestigefyldte gruppespil.

- For os spillere betyder det rigtig meget. Jeg er en af de heldige, der har prøvet at spille Champions League, så jeg ved, hvor stort og sjovt det er at være med til, fortæller FC Københavns midtbanespiller Martin Vingaard.

Se mere:

Se også: FCK klar til belgisk stormløb

- Der venter rigtig mange store oplevelser, hvis vi kan klare os videre. Så det er en spændende kamp.

Sidste år måtte FC København-spillerne tage til takke med Europa League-gruppespillet. Og selvom det er en stærk turnering, så smager Champions League bedre.

- Du bliver altid matchet på et højere niveau end Superligaen, når du spiller europæisk. Men der er selvfølgelig et stort skridt op fra Europa League til at spille med de allerbedste i Champions League.

Se mere:

Se også: FCK-bomber fik lektion mod Brügge

- Og opmærksomheden omkring kampene er også markant større, når det hedder Champions League, siger han.

Onsdagens kamp i Brugge begynder kl. 20.30. Det første opgør i Parken endte 0-0, og den samlede vinder går videre til to afgørende kampe om deltagelse i Champions League-gruppespillet.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Stine Eskildsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik