Persondata politik

Manchester City-assistent får karantæne

Roberto Mancinis assistent har fået to spilledages karantæne for at blive bortvist i kampen mod Real Madrid

  • Platt har fået karantæne. (Foto: PA)
Platt har fået karantæne. (Foto: PA)
1 af 1

Seneste fodbold

Hent flere

Mest læst i fodbold

Hent flere

EKSTRA Sport og spil

Hent flere
 

Manchester Citys manager, Roberto Mancini, må undvære sin assistent, David Platt, i klubbens næste to kampe i europæisk sammenhæng.

Det europæiske fodboldforbund (Uefa) idømte onsdag David Platt to spilledages karantæne, efter at han i sidste uge blev bortvist af dommeren i Manchester Citys 1-1-kamp på hjemmebane mod Real Madrid i Champions League.

Den tidligere engelske landsholdsspiller er dermed ikke med på bænken, når City den 4. december møder tyske Borussia Dortmund på udebane i klubbens sidste kamp i gruppe D.

Hvornår den anden karantænedag skal afsones, er et åbent spørgsmål.

Læs mere:

Se også: Uefas vilde planer: Vil droppe Europa League

Manchester City ligger i øjeblikket sidst i gruppen, og hvis klubben også slutter sidst efter gruppespillet, skal karantænen tidligst afsones i næste sæson.

Hvis det engelske mesterhold derimod passerer hollandske Ajax Amsterdam og slutter på gruppens tredjeplads, kan David Platt afsone den anden karantænedag i Europa Leagues 1/16-finaler i februar næste år.

Det skyldes, at en tredjeplads i Champions League-gruppespillet giver adgang til Europa League.

Ud over karantænen til David Platt har Manchester City fået en bøde på 12.000 euro, cirka 89.500 kroner, fordi klubben indkasserede fem gule kort i kampen.

Manchester City har tre dage til at appellere afgørelsen, hvis klubben ønsker det.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Linette K. Jespersen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik