Persondata politik

Samba-svindleren slagtes i sit hjemland

Luiz Adriano var ikke sluppet godt fra sin udåd mod FC Nordsjælland andre steder end i Europa, skriver argentinsk medie

  • Adriano bliver ikke ligefrem beskrevet rosende i Sydamerika, efter sit skandalemål mod FC Nordsjælland. (Foto: Demotix)
Adriano bliver ikke ligefrem beskrevet rosende i Sydamerika, efter sit skandalemål mod FC Nordsjælland. (Foto: Demotix)
1 af 1

Seneste fodbold liste

Hent flere

Mest læst i fodbold liste

Hent flere
 

Brasilianske og sydamerikanske medier koger over med kommentarer på grund af Luiz Adrianos første mål for Shakhtar Donetsk mod FC Nordsjælland i tirsdags i Champions League.

Og mediestormen på diverse sportsavisers og fodboldsites er ikke blevet mindre af, at hovedpersonen torsdag kom med en undskyldning via Shakhtars egen hjemmeside. Adrianos forklaring er, at han ikke opfattede situationen. For mange af de brasilianske og argentinske medier var denne undskyldning bare ikke god nok.

Læs også:

Se også: Shakhtar på charmeoffensiv efter skandalemål

'Længere ud på landet med den, du!'. 'Sikke en søforklaring, Pinocchio!'.

Det er bare nogle af de reaktioner, som blandt andre Brasiliens største sportsavis, Lance, refererer på deres netudgave med tusindvis af tilkendegivelser for og imod deres landsmand Luiz Adriano de seneste dage.

- Du har miskrediteret sporten og skal ikke trække i den gulgrønne landsholdstrøje - nogensinde, skriver en vred brasiliansk læser, der støttes af en anden:

- Adrianos opførsel tangerer det mest usportslige nogensinde: Diego Maradonas mål med hånden mod England under VM 1986.

Se mere:

Se også: Kryber til korset: Nu undskylder Adriano

Netop argentinerens mål, der i Argentina kaldes for 'Guds hånd', kommer i samme kasse som Adrianos svinestreg i Parken mod FC Nordsjælland. Mange af de brasilianske og argentinske kommentarer hæfter sig ved, at disse mål altid er polemiske og vil blive husket i lang tid fremover.

- Målet er i orden. De danske spillere står for langt oppe på banen, og Shakhtar Donetsk kan ikke bare skyde den hen til dem, men vil selvklart have den langt ned i neutral zone. Om Adrianos undskyldning er rigtig får vi aldrig at vide, siger en brasilianer til Lance.

Læs mere:

Se også: United-legende fordømmer Samba-svindleren

- Hans målinstinkt tvinger ham til at modtage den tippede aflevering og løbe mod mål. Resten er ren automatpilot. Danskerne er statister og gør ikke situationen bedre ved slet ikke at bevæge sig, siger en læser til Argentinas største sportsavis Olé.

Men det der måske med danske øjne er mest sigende, skriver Olé:

- Det er et eksempel på ekstrem selvdisciplin fra FC Nordsjællands og publikums side, at Adriano ikke efterfølgende fik som fortjent. Var det sket i Argentina eller Brasilien eller måske et andet land end Danmark i Europa...

Afstemning

Er det rigtigt gjort af UEFA at åbne sag mod Luiz Adriano?

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik