Persondata politik
Champions League

Claus Bo om skandale: Helt sindssygt

Dommeren kunne faktisk have underkendt Shakhtars kontroversielle mål i Parken, mener Claus Bo Larsen og Kim Milton Nielsen

  • Her afdribler Luiz Adriano en uforstående Jesper Hansen. (Foto: Lars Poulsen)
Her afdribler Luiz Adriano en uforstående Jesper Hansen. (Foto: Lars Poulsen)
1 af 1

Seneste fodbold

Hent flere

Mest læst i fodbold

Hent flere

EKSTRA Sport og spil

Hent flere
 

Skandale. Tyveri. Svineri.

Pibekoncerten mod Luiz Adriano på Parkens græs tirsdag aften var enorm, efter brasilianerens kontroversielle scoring til 1-1 mod FC Nordsjælland.

Og den tidligere topdommer Claus Bo Larsen, der selv er til stede i Parken, gjorde store øjne ved målet.

- Det er helt sindssygt! Jeg tror aldrig, jeg har set noget lignende i mine 30 år som dommer. Tænk, at han kan finde på det. Det er simpelthen så unfair, siger Larsen til ekstrabladet.dk fra tribunen på Østerbro.

Dommeren, franske Antony Gautier, kunne have fløjtet, hvis han mente, at der var tale om såkaldt 'utilbørlig' optræden.

Det fortæller Claus Bos tidligere kollega Kim Milton Nielsen.

Læs også:

Se også: Sådan scorede Shakhtar skandale-målet

- For det første kan episoden afværges, hvis dommeren mener, at det ikke er gennemført korrekt. Men også hvis han vurderer, at det er en 'utilbørlig' optræden, siger Milton.

- Men det er altid svært. Det er fuldstændig en subjektiv vurdering fra dommerens side. Reelt er der ikke noget at gøre. Det er en tabersituation. Der findes ikke rigtig nogen løsning på det.

- I bund og grund er det op til spillernes moral og etik, siger han og understreger, at han ikke har set episoden.

- Det er jo det, vi kalder et fairplay-frispark. Og der er intet, dommeren kunne gøre. Men... hvis dommeren havde været en kende mere rutineret, kunne han måske havde fløjtet, da spilleren begynder at løbe op for at score. Han kunne have sagt, at der var noget galt med bolden og have byttet den ud med en anden...men...

Resultater fra tirsdagens Champions League-kampe:

Gruppe F
BATE Borisov-Lille 0-2
0-1 Djibril Sidibe (13. minut). 0-2 Gianni Bruno (31. minut).
Udvisning: Djibril Sidibe, Lille (73.)
Tilskuere: 17.000.

Gruppe G
Spartak Moskva-Barcelona 0-3
0-1 Dani Alves (15. minut). 0-2 Lionel Messi (27. minut). 0-3 Lionel Messi (39. minut).
Tilskuere: 38.000.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Linette K. Jespersen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik