Juventus-stjerne: Årets største kamp

Claudio Marchisio mener, at tirsdagens storkamp mod Chelsea i Champions League er årets største for Juventus

  • Claudio Marchisio og Arturo Vidal får fornøjelsen af Chelsea hjemme på Juventus Stadium tirsdag aften i Champions League. (Foto: AP)
Claudio Marchisio og Arturo Vidal får fornøjelsen af Chelsea hjemme på Juventus Stadium tirsdag aften i Champions League. (Foto: AP)

Da lodtrækningen til årets Champions League i fodbold blev foretaget, havde mange formentlig regnet med, at de forsvarende mestre, engelske Chelsea, og Juventus fra Italien ville gå videre fra gruppe E.

Før tirsdagens kamp mellem de to hold i Torino er Juventus imidlertid presset, fordi klubben med et nederlag kan være færdig i turneringen.

Derfor er kampen uhyggelig vigtig, vurderer Juventus' italienske landsholdspiller Claudio Marchisio.

- Det er den største kamp i år for os, siger han ifølge nyhedsbureauet AFP.

Læs også:

Se også: Anders Lindegaard tæt på CL-startplads

- Vi vil virkelig gerne videre til ottendedelsfinalerne. Det bliver ikke let mod de regerende mestre, især ikke efter at de styrkede holdet i sommer. Men udfordringer som denne får virkelig sat os op, siger Claudio Marchisio.

Hvis Juventus taber til Chelsea, samtidig med at Shakhtar Donetsk vinder ude over FC Nordsjælland, går Chelsea og Shakhtar videre, mens Juventus i så fald må nøjes med tredjepladsen og en plads i Europa Leagues 1/16-finaler.

Juventus fik en godkendt begyndelse på årets Champions League-turnering, da klubben kom tilbage fra 0-2 og reddede 2-2 i London mod netop Chelsea.

Læs også:

Se også: AGF-leder skal hjælpe United

Det blev imidlertid fulgt op af 1-1 hjemme mod Shakhtar Donetsk og dernæst det set med italienske øjne uacceptable 1-1-resultat i København mod FC Nordsjælland.

Juventus vandt ganske vist 4-0 hjemme over de danske mestre i den fjerde kamp, men de italienske mestre skal sandsynligvis bruge fire point i de to sidste kampe for at gå videre.

Juventus møder Shakhtar Donetsk på udebane i den sidste gruppekamp.

Læs også

Følg Ekstra Bladet Sport

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet Sport
Seneste fodbold
Hent flere
Mest læst i fodbold
Hent flere
Tipsbladet
Juventus kom tilbage på sporet mod formstærk overraskelse
Falk sendte FCK på mesterkurs: Den sad meget godt
Delaney sagde farvel til Parken: Ærgrer sig ikke
Kjær holdt nullet i Istanbul-derby
Leipzig ordner Schalke og holder fast på førstepladsen
Bedst og værst: Delaney fik fænomenalt farvel
EKSTRA Sport og spil
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen