Persondata politik

FCK-spiller: Gi' os Gladbach

- Alle er gode, men ingen er umulige at slå, siger FCK-lejesvenden Nicolai Jørgensen før dagens lodtrækning

  • Nicolai Jørgensen scorede et flot mål mod Club Brügge i 3-2-sejren på udebane. (Foto: AP)
Nicolai Jørgensen scorede et flot mål mod Club Brügge i 3-2-sejren på udebane. (Foto: AP)
1 af 1

Seneste fodbold liste

Hent flere

Mest læst i fodbold liste

Hent flere
 

Han fik sin Leverkusen-debut mod Borussia Mönchengladbach i august 2010. Nu to år senere drømmer Nicolai Jørgensen om et gensyn med den traditionsrige Bundesligaklub, hvor et utal af danskere gennem tiden har tjent til dagen og vejen.

Læs også:

Se også: Nicolai J: Vil gerne blive i FCK

FCK-lejesvendens drøm om, at det netop er Gladbach, der skal parres med de danske vicemestre ved dagens Champions League-lodtrækning i schweiziske Nyon, handler ikke om, at Jørgensen ser tyskerne som et dårligt hold. Langtfra. De er bare de umiddelbart mest overkommelige i et skræmmende felt, hvor FC Københavns øvrige potentielle modstandere er Málaga, Lille, Udinese og Fenerbahce.

- Der er udelukkende gode hold tilbage, og det bliver en fed oplevelse for os, lige meget hvem vi trækker.

Læs også:

Se også: FCK videre efter gyser i Brugge

- På grund af mine år i tysk fodbold er Gladbach det hold, jeg kender bedst blandt vores mulige modstandere.

De har lige solgt deres store stjerne, Marco Reus. Selvfølgelig er Gladbach et godt og solidt hold, men trækker vi dem, vil det ikke være dårligt, siger Nicolai Jørgensen, der ser Málaga som den ultimative skrækmodstander, skarpt forfulgt af franske Lille.

Det er relativt store ord, der kommer ud af munden på den 21-årige offensivspiller oven på FC Københavns dramatiske dobbeltcomeback mod Club Brugge onsdag aften. Euforien over, at FCK for syvende år på stribe har kvalificeret sig til et europæisk gruppespil, tordner rundt i hele hans krop.

Vi var mandfolk
- Vi viste, vi var mandfolk og kæmpede røven ud af bukserne.

Uanset om vi havde tabt eller vundet, kunne vi se os selv og hinanden i øjnene efter kampen.

- Vi var nede med 2-0 mod FC Midtjylland og vandt alligevel 4-2. Vi var nede 1-0 mod SønderjyskE og fik uafgjort, og vi var bagud to gange mod Club Brugge og vandt alligevel.

Læs også:

Champions League 9. aug 2012 Se også: TV: Vild FCK-jubel efter sejren

- Det beskriver meget godt vores hold. Vi er i gang med at bygge noget stort op, og det bliver bedre og bedre. Jeg er ret sikker på, at vi om et halvt år har et lige så godt hold som det FCK-hold, der spillede Champions League i 2010. Det er i hvert fald det, vi går efter, storsmiler Nicolai Jørgensen, der omkring kl. 12.00 i dag folder hænderne i ønsket om den helt rette lodtrækning.

Opskriften er klar: Gladbach? Ja, bitte. Málaga? No, gracias!

FCK om de mulige modstandere:

Fenerbahçe SK (Tyrkiet)

Fenerbahçe SK sluttede sidste sæson som nummer to i Tyrkiet, men var ikke for alvor tæt på titlen, da Fenerbahçe var hele ni point efter de evige rivaler fra Galatasaray. Klubbens topscorere var i sidste sæson Alex og Miroslav Stoch, der scorede henholdsvis 14 og 10 ud af Fenerbahçe 61 sæsontræffere. Begge spillere er fortsat på kontrakt hos tyrkerne, men de vil nok blive udfordret som topscorere af Dirk Kuyt, der er skiftet til fra Liverpool til Fenerbahçe. Kuyt scorede to gange da Fenerbahçe onsdag slog Vaslui med 4-1.

Udinese Calcio (Italien)

Udinese kvalificerede sig til de afgørende palyoff-kampe i UEFA Champions League ved at blive nummer tre i Serie A i sidste sæson. Det italienske mesterskab blev vundet af Juventus, der havde et forspring på fire point ned til AC Milan. Udinese var hele 20 point efter Juventus, men formåede i tæt kamp med Lazio og Napoli at hive den 3. plads i land, der altså giver dem muligheden for at trække F.C. København i dagens lodtrækning. Den helt store stjerne hos Udinese i sidste sæson var den italienske landsholdsspiller, Antonio Di Natale. Han scorede 23 af Udineses mål i Serie A.

LOSC Lille Métropole (Frankrig)

Lille sluttede i lighed med Udinese også på 3. pladsen i den nationale lige, og Lille var hverken rigtig tæt på 2. pladsen eller Lyon på 4. pladsen. Montpellier snuppede titlen med 82 point, herefter fulgte Paris SG med 79 point, Lille med 74 point og som nummer fire i ” Le Championnat” kom så Lyon med 64 point. I sidste sæson var det store navn i Lille belgieren Eden Hazard, men han er her i transfervinduet skiftet til Chelsea FC. Lille har til gengæld lavet en aftale med Salomon Kalou, der skifter til franskmændene på en fri transfer fra selvsamme engelske klub.

Málaga CF (Spanien)

Hvis der er en klub, der er i økonomiske problemer, så er det nok spanske Malaga. Klubben har et stort underskud, og er i gang med at sælge de fleste profiler, hvilket for deres fans må være noget af en skuffelse, da Malaga takket være sidste sæsons 4. plads for første gang nogensinde kvalificerede sig til kvalifikationskampene til UEFA Champions League. Real Madrid og Barcelona vandt ligaen med et kæmpestort hul ned til Valancia CF på 3. pladsen – og Valencia havde så yderligere tre point ned til Malaga. De farligste Malaga-spillere i sidste sæson var Salomon Rondon og Santiago Cazorla, men de to angribere er nu solgt til henholdsvis Rubin Kazan og Arsenal.

VfL Borussia Mönchengladbach (Tyskland)

Den sidste af de fem klubber som F.C. København kan møde er tyske VfL Borussia Mönchengladbach. De sluttede sæsonen 2011/12 af på en meget flot 4. plads – fire point efter Schalke 04 på 3. pladsen og seks point foran Bayer Leverkusen på 5. pladsen. En meget stor del af Gladbachs mål i Bundesligaen blev scoret af Marco Reus, men det kommer ikke til at blive tilfældet i denne sæson, for Reus er blevet købt af de tyske mestre fra Borussia Dortmund.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Linette K. Jespersen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik