DBU-boss: Derfor giver FCKs CL-plan mening

Et alternativ til Champions League, som Anders Hørsholt taler om, kan ikke afvises, siger Claus Bretton-Meyer

Dansk Boldspil-Unions (DBU) administrerende direktør, Claus Bretton-Meyer, vil ikke afvise idéen om, at Danmark og en række andre mindre europæiske fodboldnationer laver et alternativ til Champions League.

Det er FC København-direktør Anders Hørsholt, som i et interview med norske Bergens Tidende udtaler, at det nuværende format i Champions League gør det umuligt for klubber fra små og mellemstore nationer at kvalificere sig til gruppespillet regelmæssigt år efter år.

Derfor er vejen til en stor økonomisk gevinst meget lang.

- Det økonomiske aspekt kan jeg ikke vurdere, men som udgangspunkt kan vi godt konstatere, at de små lande har svært ved at gøre sig gældende i den form, som Champions League har i dag, siger Claus Bretton-Meyer.

- Hvis man kigger på det ud fra en sportslig betragtning, så er der noget, som taler for, at en eller anden form for opdeling giver god mening, sådan at ligestillede lande spiller mod hinanden i stedet for at have små lande, som hurtigt bliver sendt ud. En sådan idé vil jeg ikke afvise.

- Men det økonomiske i det kan jeg ikke vurdere. Økonomien hænger meget sammen med tv-rettighederne, og så handler det om, hvorvidt sådan noget er attraktivt at købe, siger Claus Bretton-Meyer.

Tror du til gengæld ikke, at det fra et fan-perspektiv netop er guleroden om, at ens klub måske kan møde hold som Real Madrid og FC Barcelona, der taler imod idéen om at gå sammen om et alternativ til Champions League?

- For os, der er fans og sidder på lægterne, er det selvfølgelig super sjovt at se, at der kommer et stort og berømt hold og spiller i Danmark.

- Det er en fan-betragtning, mens rent sportsligt ender det tit med, at de danske hold bliver savet over, så jeg vil ikke afvise idéen om et alternativ til Champions League, lyder det fra DBU-bossen.

Til Bergens Tidende siger Hørsholt blandt andet:

- Jeg synes, det er for dårligt, at vi ikke har et reelt alternativ til Champions League. Man burde lave en Champions League for de nationer, som har svært ved at kvalificere sig til Champions League, som det er i dag.

- En særskilt turnering, som kunne sælge rettighederne til de lande, som har klubber med. Jeg forestiller mig, at vi nemt kunne få 12-14 forbund med.

Se også: Tv-boss dumper FCK's Champions League-plan

Champions League gruppespil: FC København - FC Barcelona FC København - 6. aug. 2014 FCK-boss vil droppe Champions League  

FCK-direktøren nævner Danmark, Sverige, Norge, Litauen, Belgien, Schweiz og Tjekkiet som lande, der kunne have interesse i en mesterliga for de mindre europæiske nationer.

- Så kan de 10 største lande spille Champions League, mens vi spiller vores, siger han.

Anders Hørsholt vurderer, at det giver økonomisk mening at skabe en særskilt turnering uden om det europæiske fodboldforbund (Uefa), der står bag Champions League.

- Vi snakker om over 100 millioner mennesker som kommerciel platform. Så hvorfor ikke? Hele nøglen til at lykkes i et mindre land er, at vi organiserer os.

- Vi må glemme alle ulighederne landene imellem og have et eneste fokus; at sikre os en større andel af de kommercielle indtægter, som findes i europæisk fodbold. Gør vi ikke det, så bliver vi bare mindre og mindre, og vejen til succes bliver vanskeligere og vanskeligere, siger Hørsholt.

FC København møder onsdag aften i Parken ukrainske Dnipro i kvalifikationen til Champions League. De to klubber kæmper om en plads i playoff-runden. Det første opgør i Kijev sluttede 0-0.

Kampen begynder klokken 20.00.

/ritzau/

Læs også

Følg Ekstra Bladet Sport

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet Sport
Seneste fodbold
Hent flere
Mest læst i fodbold
Hent flere
Tipsbladet
Juelsgård: Chance for tre point mod FCM
Startopstillinger: Iniesta starter på bænken i El Clasico
Medie: Tippeliga-klub kigger på Söder og El Makrini
Roberto Carlos: Ronaldo stadigvæk den bedste i verden
Optakt: FC København - Randers FC
Optakt: AC Horsens - Viborg FF
EKSTRA Sport og spil
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Linette K. Jespersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen