Gå til artikel om 1 sek Gå til artikel
Gå til artikel

Se karaktererne: Kønne er de ikke, FCK!

Ringe eller lige bestået. Sådan lyder Ekstra Bladets vurdering af FC Københavns spillere i nederlaget mod Bayer Leverkusen

  • FC København var chanceløse i Tyskland. (Foto: Lars Poulsen)
FC København var chanceløse i Tyskland. (Foto: Lars Poulsen)
1/2
Næste »

FC København måtte forlade Leverkusen med et samlet nederlag på 2-7 og en erkendelse af, at der er meget langt fra at være vicemester i Superliga til et velspillende Bundesliga-hold.

Kønt var det ikke onsdag aften i Tyskland, og kønne er heller ikke de karakterer, Ekstra Bladet har strøet ud over københavnernes spillere.

Se alle målene i tv-klippet nedenunder:

Stephan Andersen 2
Johan Wiland havde oftest afgørende redninger i Europa. Det har Stephan slet ikke haft i de to kampe mod Leverkusen. Tyskerne scorede på de tre første skud på mål.

Tom Høgli 1
Nordmanden satte ikke mange fødder rigtigt før pausen, hvor han slet ikke virkede tryg. Så meget skidt ud ved 4-0 målet. Virker slet ikke til at have niveauet.

Mikael Antonsson 2
Han kom med i startformationen i stedet for Per Nilsson og slap rimeligt fra det uden at imponere,. Han var den mindst ringe i den svage bagkæde.

Mathias Zanka 1
Man kan måske godt forstå, hvorfor han ikke spillede så meget i PSV. Optrådte nonchalant i starten og blev straffet. Meget svag præstation.

Pierre Bengtsson 2
Backen har tidligere vist han har niveau til at begå sig på den europæiske scene. Men der var mange udfald på en aften, hvor man også så hans begrænsninger.

Danny Amankwaa 1
Det blev en aften han aldrig glemmer. Han var involveret i to af de tre tyske mål før pausen. Han er endnu ikke moden til at træde ind på den store scene.

Claudemir 2
Da han kom i 2010 blev han hurtigt en stjerne. Men den er falmet godt og grundigt nu. Han har ikke længere niveauet til kampe på det her niveau.

Thomas Delaney 2
FCK-kaptajnen kom ind i en central rolle, men det kom aldrig til at fungere sammen med Claudemir. Han virker til at mangle selvtillid.

Yossef Toutouh 2
Han fik en lille time på banen i opgøret, hvor han efter pausen var tæt på scoring. Et skudforsøg ramte overliggeren. Efter skadepause virker han ikke oppe i gear.

Bashkim Kadrii 1
Han spillede i en hængende rolle bag den dybe angriber, men kom kun til få afslutninger. Havde det svært overfor de duel stærke tyskere.

Andreas Cornelius 1
Den store, stærke bomber viste på ingen måder landsholdsklasse. Han havde det svært i duellerne og kom ikke til afslutninger. Udskiftet i pausen

Steve De Ridder 1
Han kom på banen fra anden halvlegs start, men formåede slet ikke at udrette noget. Han virker endnu ikke som en forstærkning af mandskabet.

Rurik Gislason 1
Han fik comeback efter et par måneders pause, men han savnede helt klart kamptræning og skarphed. Der er stadig lang vej til fordums styrke.

Marvin Pourie -
Han kom ind mod slutningen og viste lidt initiativ, men han fik ikke nok spilletid til at opnå karakter.

Ståle Solbakken 2
Billedet af FCK-træneren, der tog hænderne op foran sit hoved ved 0-4 illustrerede meget godt frustrationen. Konceptet faldt sammen, da de scorede så hurtigt.

Ekstra Bladets karakter-skala

6: Genialt

5: Super

4: God

3: Pengene værd

2: Lige bestået

1: Ringe

0: Skift sport

Følg Ekstra Bladet Sport

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet Sport

Seneste fodbold

Hent flere

Mest læst i fodbold

Hent flere
Tipsbladet
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jakob Hansen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen