Målkrise, uvenner og Messi? Vred Ronaldo skred fra pressemøde

Cristiano Ronaldo blev spurgt til Messi, venner på holdet og manglende mål, og så skred han til sidst

TV: Sønnike jubler over seneste Cristiano Ronaldo-mål fra weekenden
1/2
Næste »

Der afholdes tusinder af kedelige pressemøder i forbindelse med Champions League-kampe, men tirsdag aftens pressemøde i Rom med Cristiano Ronaldo forud for onsdagens Champions League-kamp mellem Roma og Real Madrid var en undtagelse.

Først blev Ronaldo spurgt til Messis straffespark i weekenden, hvor han trillede bolden til Luis Suárez, der så kunne score.

- Jeg ved, hvorfor Messi gjorde det, lød svaret fra Ronaldo ifølge goal.com, men han ville ikke uddybe.

Man kan selvfølgelig spekulere i, at Luis Suárez er Barcelonas bedste bud på en topscorer-titel, og her gik han med de tre mål i weekenden da også netop forbi Cristiano Ronaldo på førstepladsen med 23 mål mod Ronaldos 21.

Her ligger Messi selv nede på 13 mål, og Ronaldo har måske luret, at Messi gerne vil drille sin evige rival lidt.

Ronaldo var til pressemøde, men gik væk før tid (Foto: AP) Ronaldo var til pressemøde, men gik væk før tid (Foto: AP)  

Spain Soccer Champions League Spansk fodbold - 6. nov. 2015 Cristiano Ronaldo: Her er mine afløsere

Se også: Kæk Ronaldo: Jeg ser da et par damer

Senere på pressemødet ville journalister høre om Ronaldos forhold til angrebskollegaerne Gareth Bale og Karim Benzema, der ikke skulle være lige så godt som Lionel Messis, Neymars og Luis Suárez' indbyrdes forhold i Barcelona.

- Vi giver ikke hinanden kys og kram. Jeg behøver ikke at spise middag med Bale og Benzema eller invitere dem hjem til mit hus,  svarede Ronaldo.

- Det vigtige er vores indbyrdes forståelse på banen. Små middage eller kys og kram betyder ingenting, lød det fra Ronaldo.

- Jeg vandt for eksempel Champions League med Manchester United, og jeg talte ikke med Scholes, Ferdinand og Giggs, forklarede Ronaldo ifølge goal.com.

Cristiano Ronaldo talte ikke med Ryan Giggs (Foto: AP) Cristiano Ronaldo talte ikke med Ryan Giggs (Foto: AP)

France Soccer Champions League Champions League - 16. feb. 2016 15. år kan blive lykkens år: Zlatan-mål i CL-brag

Så var portugiseren godt træt af spørgsmål, og da den næste ville høre, hvorfor Ronaldo ikke scorer ret mange mål på udebane, hvor han er gået målløs fra banen fire gange i træk, så blev det for meget for Ronaldo.

- Kan du nævne en spiller, der har scoret flere udebanemål end mig, siden jeg kom til Spanien. Nej, ingen vel, for der er ingen, lød det fra Ronaldo ifølge Football Italia, og så udvandrede han ellers fra pressemødet.

Det er onsdag 20.45, at Real Madrid og Ronaldo gæster Roma i den første 1/8-finale.

Cristiano Ronaldo scorede ugens bedste mål i weekenden:

Følg Ekstra Bladet Sport

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet Sport
Tipsbladet
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Emil Ingvorsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen