Superkampe venter i CL-kvartfinalerne

Der bliver smæk for skillingerne, når Bayern München allerede i kvartfinalen støder ind i Real Madrid i kvartfinalerne ved Champions League, der på papiret ikke indeholder kedelige kampe

Der er store kampe i vente, når disse hold møder hinanden i Champions League-kvartfinalerne.

Kvartfinalerne i dette års Champions League bliver guf for alle fodboldfans.

Det står klart efter lodtrækningen fredag middag fra UEFA's hovedkvarter i Nyon i Schweiz.

Her stod finale-ambassadør Ian Rush for kugledansen, og den magede sig sådan, at to af de allerstørste favoritter til at stå på plænen på National Stadium of Wales i Cardiff 3. juni tørner sammen.

Således skal Real Madrid en tur til München, hvor Bayern venter, når første opgør bliver spillet 11. eller 12. april.

En ekstremt åben kamp, der kan karakteriseres som den moralske finale.

Men der er meget mere underholdning på programmet. For to af de mest angrebsivrige mandskaber mødes, når Monaco møder Dortmund. Begge hold skeler mere til offensiven end defensiven, så et godt bud er at spille på mange scoringer i de kampe.

Set med danske briller, er Leicester naturligvis interessant.

Den danske landsholdsmålmand Kasper Schmeichel har været sit holds bedste i turneringen, og han skal nok også hive to pragtkampe op i kvartfinalen, hvis ikke de engelske hold skal have spillet færdige inden semifinalerne.

Han og Leicester skal nemlig en tur til Vicente Calderon, hvor Atlético Madrid venter - en ekstrem svær nød at knække for de skrantende engelske mestre, der dog i sidste runde viste, hvordan man banker spanske hold med en samlet sejr over Sevilla.

Skulle det ikke lykkedes for Atlético eller bysbørnene fra Real at kvalificere sig til semifinalerne, så har Spanien et tredje og sidste skud i bøssen.

For Messi, Suárez, Neymar og alle de andre skal til driftsikre Juventus, der er ene om at forsvare de italienske farver så langt i turneringen.

Igen en kongekamp mellem to livlige mandskaber, der nok skal appellere til alle fodboldfans.

CL-kvartfinalerne

Bayern München-Real Madrid
Dortmund-AS Monaco
Atlético Madrid-Leicester City
Juventus -FC Barcelona

Første opgør bliver spillet 11. og 12. april, mens der er returopgør ugen efter 18 og 19 april

Se også: Danskerne undgik United i Europa League

Se også: Mere hæder: Schmeichel udråbt som Europas bedste

Se også: Schmeichel sæsonens CL-profil - overraskende FCK-spiller er nummer 4

Hvem vinder samlet i opgøret Bayern München-Real Madrid?

Hvem vinder samlet i opgøret Dortmund-Monaco?

Hvem vinder samlet i opgøret Atlético Madrid-Leicester?

Hvem vinder samlet i opgøret Juventus-Barcelona?

Se resultat

Hvem vinder samlet i opgøret Bayern München-Real Madrid?

Hvem vinder samlet i opgøret Dortmund-Monaco?

Hvem vinder samlet i opgøret Atlético Madrid-Leicester?

Hvem vinder samlet i opgøret Juventus-Barcelona?

Din stemme er modtaget

Vis afstemning

Fejl

Der skete desværre en fejl, prøv igen senere.
kommentarer
Vis kommentarer

Seneste fodbold
Mest læst i fodbold
Hent flere
 

Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Steffan Kærulf Frandsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen