Tilfreds Simon Kjær: Med lidt held havde vi vundet

Simon Kjær var overordnet tilfreds, efter Sevilla havde åbnet Champions League med uafgjort i Liverpool

På den ene side havde Liverpool haft flest chancer og brændt et straffespark. På anden anden side havde Sevilla en stor chance for at score til 3-2 kort før tid.

Det var med blandede følelser, at Sevillas Simon Kjær kiggede tilbage på 2-2-forestillingen på Anfield i Champions Leagues gruppe E.

Overordnet var Danmarks landsholdsanfører dog tilfreds.

- Liverpool kom ud med et stort tryk. Vi prøvede at stå imod, og når de ikke scorede, så gav det os mulighed for at komme foran.

- Med lidt held havde vi også taget sejren på den store chance, vi havde til sidst. Men 2-2 er ok efter omstændighederne, siger Simon Kjær til TV3+.

Sevilla kom på 1-0 ved Wissam Ben Yedder efter fem minutter, men ellers var Liverpool klart bedst i første halvleg.

Roberto Firmino udlignede, og siden scorede Mohamed Salah til 2-1, da hans langskud ramte Simon Kjær og snød Sevillas målmand.

Simon Kjær var anderledes tilfreds med anden halvleg, hvor Joaquin Correa udlignede efter 72 minutter.

- Vi fik ikke kørt bolden helt rundt, som vi gerne ville, og det fik vi gjort i anden halvleg. Når vi fik spillet os ud af det første pres, så fik vi også plads. Det var der, hvor vi ikke var helt gode nok i første halvleg.

- Vi vidste godt, at de ville komme ud sådan. Så overordnet set skal vi være glade for, at vi kun var bagud med et mål ved pausen, vurderer Kjær.

Se også: Eriksen om fiaskobanen Wembley: Vi er mere modne i år

Se også: Legende roser Eriksen: 'Han kontrollerer fra start til slut'

Se også: Eriksen udligner Bendtners Premier League-rekord

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen