Gå til artikel om 1 sek Gå til artikel
Gå til artikel

Tv-kommentator fyret: Faldt i søvn til Barca-kamp

Russisk tv-kommentator straffet for at tale i søvne under en live-begivenhed

  • I keder mig drenge! (Foto: AP)
I keder mig drenge! (Foto: AP)

Det lyder næsten for skørt til at være sandt, men historien er god nok.

Den russiske tv-kommentator Vasily Utkin står nu uden job, efter han blev fyret fra tv-kanalen Match TV, da han faldt i søvn under sin kommentering af Champions League-kampen mellem Bayer Leverkusen og FC Barcelona.

I sig selv kan det undre, at en kamp, hvor selveste Lionel Messi er en af hovedaktørerne, kan få dig til at falde i søvn, men det var ikke desto mindre tilfældet for stakkels Utkin.

Champions League, Leverkusen vs Barcelona Champions League - 10. dec. 2015 Ballade i Barca-kamp: Holdkammerater i klammeri

Og når vi skriver stakkels, så er det fordi, han tilsyneladende lider af kronisk søvnløshed. Det forklarer han overfor det russiske nyhedsbureau Tass. Det skriver worldsoccer.com. Han er blevet fyret som kommentator, men har dog ikke fået en forklaring, selvom han har en god idé om, hvad det skyldes.

- Jeg er overbevist om, at fyringen er sket på grund af kommenteringen Bayer (Leverkusen) og Barca. Men ingen har snakket med mig om denne kamp.

- Jeg kan godt forklare, hvad der skete. I et par år har jeg lidt af kronisk søvnforstyrrelse. Der sker så det, at jeg faldt i søvn imod slutningen af første halvleg, og jeg begyndte at snakke i søvne, forklarer Utkin, der altså nu står uden job efter fyringen fra Match TV.

Kampen mellem Leverkusen og Barcelona endte i øvrigt 1-1. Ingen af målene blev scoret, mens Utkin var et smut i drømmeland...

Se målene fra 1-1-kampen her:

Følg Ekstra Bladet Sport

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet Sport

Seneste fodbold

Hent flere
Tipsbladet
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Claus Jessen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen